Historie

Historien


Siden er opdateret D 12/1-24

Start 1-1 1989

Havnegade 100.. Ikke meget plads på mit lille værksted.. Men her har jeg godt nok tilbragt mange gode timer : ) Som regel er jeg dernede i hverdagene efter kl 17.. Her er folk altid velkomne til at kigge ned ( det klogeste vil dog nok være at give mig et ring først, på 30542149, for at være helt sikker på jeg dukker op : )

Er flyttet til kælderen i opgang A

Min barndoms å, ved Horsens ( :

D 12/1-24 Kursus i fiskeri.. Har haft meget om ørene det sidste årstid, men ser lige om der er overskud til lidt aften undervisning en aften om ugen ( : Sætter en side på Facebook, hvis jeg får startet op igen .. Eller skriv til, mig hvis i kan skrabe mindst 5mand sammen, til en 3timers undervisning a 150kr pr mand ( :

Jagten/agnen/fangsten

& magien i de 666


Lige fra jeg kan huske har jeg været vild med at fiske.Tror at nogle mennesker har en genetisk kode i sig, som automatisk får dem til at reagere på alt der har med fiskeri at gøre!! Fra det første glimt af eventyret i kul, lak og stål!! Ved de "nye" alt om fiskestangens magiske evner.. Og for mange af os bliver det en livslang passion, og en måde at lære verden at kende indefra.. Ikke kun som tilskuer. Men at være en del af den, hele vejen ned gennem svundne tider da vi stadig var ægte jægere!! Tror de mest lykkelige øjeblikke i mit liv, har været når jeg har smeltet sammen med den helt store oplevelse!! Den får mig til at glemme alt om arbejde, økonomi, vrøvl med kærresten osv. Den der for mig til at leve lige her og nu!! Og hvad er bedre til det en den store drøm i skønhed, muskler og sølv!! Øhm det skulle da lige være en anden jagt!


Skal vi lige for god ordens skyld tage en hurtig gennemgang af min cv.. Jeg blev født i Odense, for en del år siden : ) fik her min første fiskestang som 5årig og fangede min første fisk, en guldfisk nede i Munkebjergdammen. Flyttede til østjylland, Horsens som 8årig, hvor jeg fiskede de lokale åer tynde, specielt med fluestangen efter bækørred og stalling. Flyttede som 15årig tilbage til Odense, og fik her for alvor øje på havørred fiskeriet. Fiskede især havørrede i Odense å og inderfjord fra 77 til 87.. Startede som de fleste, der gerne vil prøve lave noget selv, med at rode lidt i de traditionelle blink.. Ud fra dem, opfandt jeg min første fiskeagn, det todelte blink i 79. Senere kom så Fluewobleren, og Zico wobleren. I 87 opfandt jeg så den todelte Jack Rapid, og med den startede jeg for alvor at fiske på åben kyst. I 92 kom den Stive i gennemløb til. Samtidig lavede jeg det første Snapper blinke færdigt, i den "rigtige" udelt udgave,. Senere kom Breakpoint, Bobcatten, Rolexspinneren og Raptoren. I 2000 kom så Stripperen, som væltede alle mine teorier, og i 2003, blev Stripperen vendt en halv omgang så den samtidig fik en helt ny funktion som Stripperspinner. De to agn tilsammen, spillede mig i første omgang skakmat.


Mente ikke der var mere at komme efter!! Det forhindrede mig dog ikke i samtidig at lave Osten blinket, Bobcat, Banzai blinket, Lotus blinket, Bomba-Sticken, Snapper blinket, Rotator blinket, Hotshot, Shothot, Snapshot, Dorado blinket, den Flade, og ML Stripper


D 12/1-24 Prøv at læs under nyheder- ML Stripper- Der lå en kæmpe gemt ( :








De fleste bøger der er fremme om havørredfiskeri, har en meget omfattende beskrivelser om ørredens videnskabelige biologi. Fyldt med divs. grafer og opmålinger om saltbalancer, slimlag, ægantal osv. Dette har været rigtigt godt beskrevet, så den almene naturvidenskab er der vist ingen grund til at komme yderligere ind på!! Istedet har jeg prøvet at holde mig udelukkende til den praktiske viden!! Den man kun kan få ude ved vandet, og helst med fingre der lugter af fisk!!


Bogen bygger på mine, og de fiskere jeg kenders erfaringer. Den gruppe af fiskere jeg især hentyder til, er "ægte fuldblods" fiskere jeg har levet hele mit liv sammen med!! Og som altid har brændt for deres fiskeri i et omfang der kan få andre ting i livet til at ligne "nødvendigheder"!! For mit eget vedkomne tager jeg måske prisen som den største fiskevagabond, jeg har regnet ud at hvis jeg lægger samtlige timer sammen hvor jeg har stået med en fiskestang i hånden og fisket.. Har jeg stået med den i hånden i over 2år. Det er vist i længere tid end, Øhm.. . Men skal vi "kaste" os ud i det!!

Havørreden

Som fisk betragtet er havørreden den perfekte skabning. Hvike andre (bortset fra smukke piger) vil vi gennemgå nogle gange umeneskelige stabadser for bare at se på, røre lidt ved!! For helt ærligt der jo nok nær 1000 ting der smager bedre på køkenbordet!! Men det må ligge dybt i os at jage denne smukke skabning, og få magten over den!! Men kan vi så det!! Et ja er næsten mere trist end et nej!! Men jeg må indrømme at jeg efterhånden helder til teorien der siger at alt er et stort regnestykke!! Jo flere ellementer vi kan tilføje regnestykket, jo tættere kan vi forudsige udfaldet! Inden for fiskeri er der nok bare rigtigt mange ellementer at tage højde for!! Men jeg er ikke i tvivl om, at vi får lettere og lettere ved at fange den, efterhånden som vi får blotlagt hele ørredens regnestykke. Om det i sidste ende vil blive så nemt at en stor del af udfordringens mystik vil forsvinde, er svært at spå om. Men jeg tror nu alligevel altid det vil være en fornøjelse, at komme ud og deltage i naturen på en eller anden måde.


Men tilbage til her og nu. Der er sagt meget om Havørredens intelligens eller snare mangel på samme!! Den skal kun handle ud fra såkaldte nøglestimuli som den ubetinget reagere på!! Dette er jeg ret enig i, det kan godt virke som om de handler ligesom programmet i en computer!! Der mangler bare lige en tilføjelse, og det er memori funktionen!! Havørreden eller de fleste fisk, efter min erfaring, reagere som et computer program første gang de bliver narret.. men så kan de ellers huske "svinestregen" meget lang tid efter!!

Agnen

Agn til ørredfiskeri er nok det jeg har brugt mest tid på i mit liv!! Af samme årsag er det narturligt nok det afsnit i bogen jeg vil beskrive mest indgående!! De første mange år bestod mit fiskeri næsten udelukkende af bækørred fiskeri. Især i de jyske åer, omkring Horsens, hvor jeg boede som knægt. I drenge årene satte jeg aldrig de store spøgsmåltegn ved mine agn. Der var to "guder" udover fluerne.. Mepps og Rapalla.. Til gængæld var jeg næsten hysterisk med disse to.. Fik jeg en wobler der lignede en Rapalla til foveksling og umidelbart gik ligesådan i vandet, nægtede jeg at bruge den, hvis der ikke stod Rapalla på den.. Det samme galdt for spinnerne uden Mepps!! Kun hvis kassen var tom fik andre producenter chancen!! Men først (og det kommer nok som en overraskelse for mange der kender mig i dag) kom fluefiskeriet ind som mit altoverskyggende fiskeri.. og som jeg plejer at sige.. Så blev jeg voksen og mistede lysten til fluefiskeriet!! Nej jeg må sige det stikker mig i hjertet når jeg ser den glæde mange har i deres fluefiskeri. Det var vist mig der tabte noget, da jeg mistede lysten til fluefiskeriet!! Men fluer er stadig effektive til havørred fiskeri, så lad os begynde ved begyndelsen.


Da jeg statede på havørredfiskeri på kysten, var det ultimative våben en Norsk Oter eller trækker brædt. Det var så sindrigt konstrueret at det trak fra land når man med enhåndline trak det hen af kysten. På hovedlinen ud til otteren var der placeret ca 6 line tjavser med hver en flue på. Jeg var så heldig at have en onkel der praktiserede dette fiskeri!! og heldig, for her fik jeg virkeligt lært noget!! Dem der praktiserede fiskeri var dog ikke velsete, da det mindede lidt for meget om erhvervsfiskeri, og så var det for folk med alt det "rigtige" udstyr iriterende effektivt!! Jeg fik da også hurtigt lært at hveken fluestangen, Mepps eller Rapalla kunne hjælpe mig her. En af de mest forunderlige ting var tjavsernes længde.. Var tjavsen for lang så fluen gik under vand når den fiskede, fangede den stort set kun torsk. Det var også her, jeg strandede med mit kystfluefiskeri. Men ligeså snart tjavsen var så kort at fluen kom op og streame på overfladen var ørreden omgående henne og kigge/hugge.. sjovt nok fik den følgeskab af den anden blanke fisk på kysten, hornfisken. Min onkel eksperimenterede meget med divs fluer jeg bandt til ham, men det viste sig at det var vigtigere at fluen var oppe og streame på overfladen frem for mønsteret. Han fik dog en faorit til sidst, en helt lys Greenwels Glori bundet på en str 6 krog. Det var før mudlerfluernes tid. Men lige hvorfor den her blev hans og flere andre "trækkerdrenges" faorit, har jeg et meget godt bud på, når vi kommer til afsnittet om farver. Det mest interesandte ved fiskeformen var dog havøredens volsomme raktion på det der streamer på overfladen. Senere fandt jeg ud af at det er samme reaktions mønster man benytter sig af når man fisker marlin og tun, og med 10 knob får en 1,5kg Konerhead op og køre på overfladen. Alle pelagiske/overflade fisk reagere åbenbart når noget streamer på overfladen, og Otteren udførte tydeligvis nummeret så perfekt med fluerne på kysten, at jeg var klar over, at vi med de våben vi havde, godt kunne glemme det!!Helt anderledes forholdt det sig i fjordene. Kan huske jeg lokkede min onkel ud på et stykke i Odense fjord. Det var et fint sted, med god plads at gå på, og jeg var sikker på han som han plejer ville gøre rent bord!! Han havde sine tvivl!! og fik ret.. Ørrederne reagerede overhovedet ikke på de streamende fluer. Samtidig stod folk i nærheden og fangede fisk på ophænger og blink!! Selv om fjorden tilsyneladene lignede en kyst, var ørrederne her mere lig bækørrederne i åen!! Med andre ord det var en vildt kompliceret og spændene verden at gå på opdagelse i!!


Mange kan nok få et stik i hjertet når man ser billeder fra den Odense gl.kanal før divs ændringer. Det var denne, aller inderste del af Odense fjord der for alvor satte gang i mit havørredfiskeri.

Havørred fiskeriet på kysten havde jeg som sagt gemt lidt væk, istedet helligede jeg mig havørreden i fjorden, som var mere til at handle med!! Fluen var stadig top agn, men her som ophænger. Den gang fik jeg slet ikke prøvet Greenwels Glori som ophænger, da der var kommet en ny stjerne på himlen, Irlandsfluen. Hvorfor lige den blev så populær, er der måske også en god forklaring på når vi kommer til farverne. Men jeg tror nu også ørrederne kunne lide dens form. På det tidspunkt var blink spinner og wobler mest kaste vægt til ophængeren, kun i korte glimt viste de for alvor tænder.. og så var det som regel spinneren eller et bestemt blink Møresildaen.Hvorfor det lige var de to, vender jeg også tilbage til.  


Efter at have fisket og fisket igennem flere år, og arbejdet på flere arbejdspladser som ikke sagde mig en snus, fik jeg efterhånden lyst til om jeg selv kunne finde på nye veje!! Og som jeg måske ligefrem kunne leve af!! Fluen var top agn, så bortset fra et halvhjertet forsøg på at lave et todelt blink. Var mit første rimeligt succesfulde forsøg på at lave et nyt agn. En flue der kunne bindes som en wobler, en fluewobler.. Den bestod af en dobb.krog en krop af kork eller balsatræ en lille halvmåne formet ske med en "kravlenissetap" den kunne bindes på med, en lille vimpelformet hale af ballong gummi og samme gummi viklet om kroppen. Den virkede fint, og til at starte med fangede den helt utroligt godt!!  

En ganske ung stolt Andersen, med sin egen kreation Fluewobleren

Næsten samtidig med fluewobleren kom mudlerfluerne frem. Kan huske den skrappe fluebinder Per Karlsen fra Haderslev sendte mig nogle fluer som jeg kunne teste. Deriblandt en Mudler Minnow, den så godt nok mystisk ud!! men jeg måtte nok hellere prøve den!! For satan da..Den virkede. I løbet af det forår bredte den sig som en løbeild, og havde ud over at havlveret bestanden af øreder i Odense inderfjord.. Slået både Irlænderen og Fluewobleren ihjeld, ihvertfald når det gjaldt dette fiskeri..

Irlænderen, Cigaren og Mudlerminnow.. Irlænderen var et superhit tilbage i 70erne.. Men det tog kun en sæson for mudlerne at blive de dominerende fluer.. Faktisk er der stort set set ingen der bruger den smukke Irlænder i dag. Den glade "knægt" på billedet.. Med passende høj cigarføring.. forestiller John Dyrehave, manden bag cigaren

Kort tid efter bandt den skrappe fisker og en af mine gode venner John Dyrhave fra Odense, den Notoriske Cigar flue.. Den fjernede den sidste rest af jomfruelighed fra Odense fjord!! Historien fortæller at han fandt på den i en brandet!! på vej ned under bordet!! Senere vidste det sig dog at det meste at binde teknikken var kendt før i musen fra USA!! Men det viste John ikke og teknikken med den endelige form og halen er stadig hans fortjenest.

Cigar fluen var for mig afslutningen for hvor langt man kunne komme på en helt ny fluetype til havørredfiskeri.. Den var uovertruffen, og da den gamle skewobler især Rapallaen samtidig satte Fluwobleren til vægs, opgav jeg at rode mere i det. Jeg fandt dog en vigtig bygge klods, i arbejdet med fluewobleren.


Det viste sig at lige så snart jeg ramte nogle bestemte mål, der stod i forhold til hinanden, virkede det bedst!! Da jeg havde prøvet at at arbejde med skewobleren indefra. Mente jeg det kunne være spændene om jeg kunne bruge nogle af mine nyfundene værktøjer til at forstå den magiske Rapalla!! Det er ikke løgn men det tog mig hver dag et helt år at finde ud af hvordan den fungerede.. Til gengæld var det en kanon sejr for mig at lave min egen Zico wobler. Skabt på fundamentet af de gamle systemer, med mine helt ny mål, jeg selv havde fundet frem til!! Jeg var rigtig glad for Zicoen, det samme var vist flere andre der kan huske den!! Dens akkildes hæl var dog, at den på trods af sine meget "stramme mål" ligesom alle andre skewoblere, kun var rigtig god når fiskene havde stukket sig på spinner og blink, altså en typisk nr to agn!!

Det tog mig et helt år her dag at løse mysteriet om den magiske Rapalla, resultatet blev Zico wobleren, bygget på de gamle systemers grundvold. Det viste sig dog hurtigt, at den på trods af sine "meget stramme" mål, der rent faktisk satte Rappalaen til vægs.. stadig, var et typisk nr to agn, efter blink og spinner!!

Samtidig med havørredfiskeriet fiskede jeg en del efter gedder. Divs blink spinnere og woblere var godt, men det var som regel hurtigt overstået med de agn. Så tyede vi til døde sild. Det var under sådan en sesion, notorius pralerøv, storløgner, dygtig fisker og på mange måder flink fyr. Michael C.Drønnert pludselig råber til mig: prøv at se min sild!! Typisk for den "stjerne", havde han opnået at få den døde sild til at svømme som en levende!! Jeg når lige at se det i et glimt så er der en gedde der tar den i et vildt rush!! Det var sgu spændene, hverken han eller jeg havde nogensinde set det før, og med min nye "væktøjs kasse", var det et oplagt projekt!! Det viste sig når man tager en død fisk og gør den blød. virker dens krop ligesom hjulene på en bil!!


Hvis man trækker bilen med et usynligt tov kan man ikke se om det er den selv der køre!! På samme måde virker fiskekroppen!! når en fisk svømmer svømmer den selv, som en turbo!! I stedet for hjul der drejer rundt er det så bare kroppen der køre fra side til side!! Af samme årsag bruger fisk næsten ingen energi når den svømmer!! Genialt!! En af mine andre fiskevenner.. igen en af de ægte originaler Brian Pedersen fra Odense. Ser den i vandet. Omgående er han fyr og flamme!! Den der, den fanger havørred på kysten!! Han fik nogle prøver med og allerede dagen efter er han i røret.. Er du sindsyg hvor det virker!! Jeg tar med og f... ikke om de ørreder, vi kun så i et lignede omfang på Otteren, er henne på den, og flertallet nøjes ikke med at kigge!! Nej de hugger direkte og kontant!! For første gang var det spændene for mig at fiske havørred på kysten. Her havde vi virkeligt det våben der kunne fange de aller sværeste kystørreder!!


Faktisk var jeg sikker på det var det ultimative agn til havørredfiskeri!! Den kastede godt nok ikke så godt.. Men jeg var sikker på, at det kompenserede den så rigeligt på i fangstevne!!

Der er intet der overgår den todelte i flot naturlig bevægelse i vandet. Det skyldes den svømmer som en fisks krop når den svømmer!!! Stive Erik (i midten) har næsten samme store flotte bevægelse, til gengæld kaster den bedre. Den Stive derimod går ad h.. til, kaster middelmådigt og udfisker i reglen dem begge to!!

Den første revne i facaden, kom da jeg tog på en større tur med drengene, og den uhyggeligt GYS dygtige fisker Erik Hansen fra Odense. Han havde selv lavet en kystwobler han var virkeligt stolt af. På det tidspunkt kendte jeg ham ikke så godt..( det kom jeg til) men han viste jeg rodede i agn, så han spurgte mig om jeg ikke ville se hans hjemmelavede kystwobler!! Ja hvad herregud tænkte jeg, lad mig bare se den. Arrogant som jeg var så jeg den kun lige i et glimt.. Men ok jeg kunne godt se at den havde nogle kæmpe slag i vandet.. Men hvad kunne den stille op mod det store turbo system!! Hovmod står for fald, og da natten var omme havde Erik ene mand lammetævet samtlige os fem + divs lokale, 4 - 0.. og det var store flotte fisk over 2kg. Det var ikke sjovt!! og da jeg lige skulle se hans wobler en gang til i vandet!! og nu med en helt anden respekt.. Kunne jeg godt se den havde en helt unik gang i vandet.. Helt oprejst, med de her store flotte slag.. Det viste sig da også, det ikke var noget han var kommet sovende til.. Men en ting han havde arbejdet på over 10 år.

Stor "charmetrolden" notorius Erik-Stive-Hansen, fanget i et festligt lag - vist nok på vin kvinder og rock ; ) En af de skrappeste fiskere jeg har mødt..

Senere skulle det vise sig at Eriks woblers force, var dens unikke kombination, af flotte bevægelser og gode kasteegenskaber. Så snart vi fiskede steder hvor ørreden var inde for den to-deltes rækkevide, var det suverænt det stærkeste agn!! Men jeg fik lov at lave den af Erik, mod en krone pr stk. Jeg fandt da også frem til dens system som var flot og vildt kompliceret.


Samtidig var der en anden ting jeg ville have prøvet på kysten!! Den to-delte fangede de fleste af de ørreder vi rendte ind i på kysten!! Men ind imellem var der en følger vi ikke kunne få til noget!! Når de nu rendte efter så var det vel fordi de var interesseret!! Det var måske bare ikke helt perfekt!! Flertallet af de fisk vi fangede havde sild i maven!! så hvad med at prøve at give følgerne en rigtig død sild!! Ned til Kerteminde og skaffe en pose brislinger/små sild.


I tiden efter havde jeg brislinger med hver gang, og det var vildt spændende første gang jeg havde en stor følger med ind!! Med rystende hænder jeg fik monteret en lille trekrog i hovedet på brislingen. Selvfølgelig ramte jeg pilskævt, og var lige ved at rulle hurtigt ind igen til et nyt kast, da den kom susende fra siden og rev afsted med silden!! Fy f... hvor det virkede.. Faktisk var det så effektivt at jeg tilsidst kun brugte det hvis det var en fisk jeg virkeligt ville have.. Hvis man tæller til ti og giver tilslag, er den næsten dødsdømt med en krog i halsrøret!! Men jeg havde dem alligevel med, hvis den helt store skulle dukke op!! På et tidspunkt løber jeg så tør for små brislinger og nøjes i stedet med at tage et par større med. Så render jeg selvfølgelig ind i en stor fisk, der nøjes med følge efter den to-delte!! Jeg er klar over at jeg kommer til at tælle til 50!! før jeg kan give tilslag med så stor en sild.. Problemet med det, er at den over så lang tid når at rode linen rundt i divs. tangplanter!! Så den "kloge" mand skære den selvfølgelig midt over!! Det er også fint nok.. fisken reager bare ikke.. Det var f... de plejer at komme susende på en ægte sild!! Prøver flere gange men der er ikke noget at gøre!! Kunne den måske være trukket væk!! På med den to-delte igen.. og igen følger den med!! Igen på med den halve sild.. og igen ingen reaktion.. Så kan der kun være en forklaring den vil ikke have en halv sild!! på med en hel stor sild.. rigtigt stor.. og "selvfølgelig", omgående kom den susende og tog den som de plejer!! Mener ikke jeg fik fisken!! har nok skullet tælle til 400, og haft samtlige tangbuske i området på!! Men jeg fik virkelig at se det ikke kun var lugten, konsistensen og den umiddelbare lighed ørreden reagere på, men måske i endu højere grad det samlede udseendet af silden!!

Kort tid efter var jeg igen på kysten, og selvfølgelig var der følgere. Men nu havde jeg slet ingen sild med.. Ærgrede mig lidt over jeg ikke havde rigtige sild med, men en plan var ved at tage form indi mit hoved, halvejs ubevist!! Når det nu var udseendet de tændte på, hvad var så forskellen på den todelte og silden!! Den havde en vægtfylde tæt på vand som en sild.. den havde samme form og størrelse. Den eneste forskel var at den havde en midter krog og var todelt.. Min fiskelinen var det eneste jeg havde ved hånden der kunne gøre den udelt. Jeg snørrede linen rundt og rundt i hængslet så den ikke kunne bevæge sig og bandt en knude.. skruede midterøskenen ud og så var jeg klar!! Jeg gøs ved tanken om at det virkede!! alt det arbejde jeg havde haft med at få den to-delte til at gå perfekt i vandet, var "måske" delvist spildt!! Første kast ud over pladsen, og da jeg starter indspinningen kan jeg se den er identisk med de døde sild i vandet, og nej nej en mørk skygge inhenter den lynhurtigt, og slam!! F.. og h... om de ikke tager den nøjaktigt som den døde sild!! Med et slag faldt alle mine illusioner.. Det agn jeg havde stræbt efter med den flotteste gang i vandet, blev totalt udraderet af noget der lignede det var løgn i vandet!! faktisk gik den lige så meget på ryggen som bugen.. når den altså ikke lige havde bestemt sig for at ligge på siden!! Det her var ikke sandt!! Men det var det!!



Den reelle "kropslige" forskel på den Stive/en rigtig fisk og en alm. torske pirk er vægtfylden.. Den øverste vejer 150gr, og den nederste 15gr.. På den måde er den Stive er altså i modsætning til div. kystwoblere uden køl. Pointen der giver den en utrolig dårlig/effektiv bevægelse i vandet. 

Det eneste lys punkt var at den kunne indeholde en hvis vægt uden det gik ud over dens elendige gang i vandet!! bare det blev placeret midt i kroppen så den stadig var uden køl!! Dvs. den nu kunne kaste rimeligt langt.. 


Dette ene lyspunkt var nu heller ikke så tosset, samtidig kunne jeg måske få en nedrig hævn over Stive Erik.;ø) Fortalte ingenting til Erik da jeg inviterede ham med på en tur.. Vi havde ikke rigtig fisket sammen siden han gav os det "hårdkogte" æg i lillebælt, så det her med at den to-delte var stærkere når fisken var inde ved land gav han ikke meget for!! Men hvis vi ville se " Mesteren " igen var det da ok.. he he, Vi var tre.. Erik, mig og en anden virkeligt dygtig fisker Knud Stærke fra Odense.. Spændene nok havde jeg givet Knud nogle af de nye stive to-delte. Dem havde han malet i en skrækkelig helt hvid farve med kun en ganske tynd sort ryg!! Både Erik og jeg moppede ham med den rædselsfulde maling!! Det tog Knud nu med knusende ro!! han troede på det her!! Man må sige Erik er en sports mand. Først bankede vi ham 6 til 0 med den største fisk over 3kg.. Da vi spurgte ham om han ville med hjem!! Kunne han da ikke drømme om at tage hjem, og iøvrigt var vi de heldigste mennesker han nogensinde havde mødt!! og da ikke mindst Knud der med verdens grimeste agn, kunne stå for flest fisk. Det var ham fulstændigt ubegribeligt, og var overbevist om at mareridtsenariet snart ville slutte!! Det gjorde det ikke.. Efter yderligere 6 fisk ville han ikke mere.. Nu blev hans fiskegrej solgt, han snakkede noget om at gå til tennis!! og så kunne den elendige wobler han havde brugt så meget tid på rende ham!! Det var lidt synd for Stive Erik.. Men rart at se jeg ikke var den eneste der fik knust sine illutioner!! Det her med at lave agn var altså ikke noget man nødvendigvis kunne se sig ud af på gangen i vandet.. Men hvad så!!


Med til historien høre dog at både den To-delte og Stive Erik stadig er superagn, men som regel først efter de har stukket sig på den Stive!! Altså igen typiske toer agn!! Men når man høre folk -her skal jeg ikke nævne navne ; ) - himle over div. halvrunde pinde, med en indstøbt blykøl, fulstændigt uden nogen form for system, Er det så man må krumme tæer!! Lige den To-delt vil kva sine dårlige kasteevner nok aldrig blive andet end et super trollings eller geddeagn. Men Stive Erik der kaster fremragende!! Det er godt nok en tåreperser alla Borte med blæsten, at så mange fiskere med hang


til kystwoblere ikke ved hvordan sådan en "i virkeligheden" kan gå/virke i vandet.. Det ender med at jeg bliver nød til at lave den igen, det har både fiskere og Erik "Stive" Hansen fortjent ; )

Den Stive var mit ultimative våben gennem mange år.. da den senere viste sig også at være en kanon agn til laksetrolling efter en dodger, nåede den sin endelige højde!! En mindre interessant ting, var dog at den i fjordområder tit blev sat til vægs af både fluer, blink, Wobler og spinner!! Den var ligesom afhængi af at ørrederne åd overflade/pelagiske fisk for at virke optimalt. Efterhånden var jeg kommet til den konklution at der ikke var noget endegyldigt agn der kunne det hele!! Af samme årsag havde jeg hved hjælp af min værktøjskasse!! Fundet frem til flere gode agn der hver især havde sin force i et bestemt område.. Specielt agn som Snapperen, Breakpoint og Rolexspinneren var jeg var glad for. Det var som regel en af de 3 agn, sammen med ophængeren, der var bedst til havørredfiskeri i inderfjorden og i åen!!

Et udpluk af cilicone forme, lavet til uuuutalliiige blink og epoxy eksperimenter

Jeg havde sat mig for at køre de forskellige serier i produktion, og var faktisk godt i gang, i sammenarbejde med en anden virkelig skrap fisker, og god ven, Jørgen Wolner fra Bornholm.  Jørgen Wolner var ham der skaffede Apexen til landet.. og lige den var Armageddon, ihvertfald på den åbne kyst!!


En anden fisker jeg kender!! Super visionere og super dygtige Steen Petersen fra K.b.h. havde flere gange sagt at jeg skulle prøve at rode i det agn.. måske lave det i metal!! for der var virkeligt noget at hente!! Sammen med den stive var det hans faorit til trolling!!


Erik Kyping fra gl Go Fishing i Odense, var ligesom Steen Pedersen, også overbevist om, der var noget at hente i en kyst Apex ( :


Nu havde jeg lært at man ikke kan se sig ud af hvor stækt et agn er på dets bevægelser i vandet!! men alligevel!! Den der Apex var godt nok langt ude i hampen!! Jeg prøvede flere gange at undgå den, men til trolling var og blev den et helt suverænt agn!! I vinteren 99 satte jeg mig så for om jeg kunne finde dens "sjæl" hved hjælp af min værktøjskasse!!

Jørgen Wolner (det er nogle år siden gamle dreng ; ) med en svensk 25+ Det var ham der bragte Apexen.. Kyst/hav agnenes Amageddon- til Danmark.. Jørgen sælger stadig alle mine agn til trolling.. Ikke mindst Raptoren, som var det første "skud" på stammen, med udgangspunkt i Apexen. Raptoren bevirkede han opgav forhanlingen af Apexen, da denne metaludgave af Apexen ret hurtigt udfiskede plastikudgaven - Nøjaktigt, som begge de superdygtige og visionære Steen Pedersen , og Erik Kyping havde forudsagt det!!

Var det et vikeligt det supersystem det tyede på, med kun en del af dyret trukket ud af busken!!.var det skræmmende for et monster det reelt var når den blev trukket helt ud!! De første forsøg gik med at finde nogle grundmål, og se om de virkede i tynd metal plade.. Det lykkedes ret hurtigt og der begyndte at vise sig nogle rigtigt flotte mål!! Raptoren var skabt. Da Jørgen Wolner så, og prøvede Raptoren!! Det var iøvrigt ham der gav den navnet!! Opgav han forhandlingen på Apexen.. Raptoren i metal, havde vist sig endnu mere effektiv end i plastudgaven!!

Apexen øverst.. Mødet med den blev "skæbnesvangert" for mig.. Sjovt/underligt nok hed skaberen af Apexen, Jack Reynold.. eller J.R. ligesom mit synonym.. Nederst Raptoren som var det første "skud" på Apex stammen. Ørreden ved siden af huggede det næste "skud" fra Raptoren- Stripperen, første gang jeg prøvede den, og vejede 5,2kg, et godt tegn

Jeg lavede en "udviklingsCollage" over Stripperen, da jeg blev færdig med den, med datoer for hvert springende punkt i dens udviklingen.. D 9/9-04 vendte jeg den for alvor første gang.. I starten kaldte jeg den omvendte Cola, men jeg har aldrig rigtigt kunnet forene mig med det navn.. Så fra nu af hedder den Stripperspinner eller forenklet Stripspinner.. Det lyder mere rigtigt!! og på "mit" nye ambalgekort viser en tegning tydeligt at Stripperen også kan blive til en spinner.

Efterhånden fik jeg trukket mere og mere af dyret ud af busken, og i sommeren 2003 var den endelig helt færdig udviklet!! I sandhed et monster!! I løbet af 3år havde den i over 90% af vores fiskeri, slået samtlige af de gamle systemer!! Selv den Stive fik Klø, og det på åben kyst hvor den ellers plejede at være suveræn!! Faktisk var der kun et agn der for alvor kunne stå op imod den og det var spinneren!! Hvorfor det lige forholdt sig sådan fik jeg en god opklaring på i efteråret 2004.


Den tidligere omtalte Per Karlsen fra Haderslev, havde flere gange gjordt opmærksom på at Stripperen virkede rigtigt godt når den blev vendt en halv omgang!! Især efter ørreder i åen og p&t!! Jeg havde flere gange skudt en pil efter teorien som langt ude!! Nu havde jeg endelig fundet superagnen og så skulle jeg vende den på hovedet, HVA!!


En dag står jeg så sammen med tre knægte der "omringer" mig med spinnere!! og de her ørreder vil altså have spinnere!! Jeg kunne dårligt være med, så hvad kunne jeg finde på!! Det eneste jeg ikke havde prøvet var Per Kalsens tip.. Den bliver vendt en halv omgang, og selv om jeg selvfølgelig havde set den før - et øjeblik-, vendt den anden vej. Ser jeg den nu for første gang for alvor. og jeg kan se den reelt er en spinner!! fiskene reagere da også promte på den nye spinner, og omgående har jeg fast fisk!! Noget både knægtene og jeg lurede på!! Ja, hvor svært kan det være!! Til at starte med er jeg urolig for at den "omvendte" klinker linen med dens vilde roteren!! Men det viser sig hurtigt at den først tager en tur til den ene side, efter lidt tid vender den sig så automatisk, og tager turen til den anden side, og derved vikler hele linen på plads igen!! For mig at se det endelige bevis på det er et rigtigt system.. og er det hurtigt roterende agn fisken vil have, plejer den at gøre rent bord. Her er det vigtigt at understrege at det kun er de steder/tidspunkter hvor roterende agn virker, det er fordelagtigt at vende Stripperen om. Til de steder høre først og fremmest de traditionelle gode spinner steder, åer, elve og  P&T søer, men også  inderfjorde og nogle geddesøer. Åben kyst, større fjorde og større geddesøer plejer derimod altid at være områder for den "rigtige" Stripper. Men der er hele tiden et "plejer med", flere gange har jeg oplevet at de på "normale" Stripper steder, lige pludselig hellere vil have den som omvendt, og vise versa. Her er der ikke andet for at prøve sig frem. En god rettesnor for at vende den, er selvfølgelig hvis man har flere nap og følgere der ikke vil tage den rigtigt.  Lige et tip til når man kaster med Stripspinneren. Dens mildt sagt komplicerede form, bevirker den kan have en tendens til at hægte sig op.. Men slår man bøjlen over før den rammer vandet, retter den sig ud, og man kan helt undgå de iriterende ophægtninger


Stripperen, Stripperspinneren og (den nye Stive!!:) står altså for mig som de ultimative agn!! Baggrunden for denne Tyrkertro skyldes selvfølgelig hvad jeg har oplevet med dem. Men også de før omtalte flotte mål de består af!! Det lyder kryptisk men jeg vil prøve at forklare lidt nærmere..


Agn målet 666

Første gang jeg støder på nogle bestemte mål i agnene, var som tidligere omtalt, da jeg lavede Fluewobleren!! Når målene, længde, brede, divs. bugninger, ske str. krog str. osv. stod i et bestemt forhold til hinanden virkede den bedst!! Nu vil jeg ikke afsløre alle mine hemmeligheder!! Men jeg kan fortælle at der var et bestemt tal der blev ved at dukke op.. Tallet 6!! Det viste sig at jo mere nøjagtigt et agn blev lavet på sine grund mål, som hver gang tog udgangspunkt i et 6 tal! Og jo flere ellementer agnen bestod af som indeholdt 6 tallet!! Jo stærkere blev den!! Af samme årsag har Meppsen, Rapallaen og Møresildaen holdt sig på toppen i alle de år. De er lavet ret præsist på deres respektives systemers grundmål 6, som de hver især er bygget over!! Hvem sagde Dyrets tal!! Det er fandme uhyggeligt ( :

 Sommeren efter står jeg nede ved Fyns værkets kølvand hvor der holder mange ørreder til!! jeg havde fået tilsendt Raptoren i nogle nye farver, så jeg vil lige se -om de forstyrrede den hvide farve- for meget i vandet!! Den er i XL trolling størrelsen.. så det der sker havde jeg aldrig forventet.. I første kast hænger jeg fast i noget midt i strømmen.. jeg lure på om det er noget gammelt tovværk.. længere når jeg ikke at tænke før en 4kg fisk smider sig ud af vandet, med Raptoren i kæften!! Fisken ryger af i springet!! men for vildt!! Når en sådan king size virker så godt fra land!! Hvordan mon så en i den helt rigtige kyst størrelse virker!! Allerede dagen efter var jeg på pladsen igen, med en lille udgave, lavet i en lille smule tykkere plade, så den kunne kaste bare lidt!! Og det er ikke løgn i første kast banker en stor opgangs fik på den, helt oppe under overfladen i et ordentligt plask!! Den fik rigtigt fat og vejede over 5kg!! Med den nye pladetykkelse havde jeg ændret formen lidt.. Det var ikke længere en Raptor, i stedet slog navnet Stripper mig. Da den lignede noget efter et sildestykke som hedder strip på engelsk.. Samtidig gik den helt amok i de mest mystiske og forførende bevægelser, ligesom en Stripper!! Det viste sig at Michael Jensen, der har skrevet flere rigtigt gode bøger om fiskeri og foto. Havde lavet en flue, som han kaldte samme navn, før mig. Men da jeg spurgte den flinke mand om jeg måtte bruge navnet var det ok, og tak for det.

Antallet af agn er kolosalt.. Men som tidligere omtalte Jørgen Wolner så malerisk udtrykker det, er det "samme luder" det meste.. Der er da heller ingen tvivl om at udvalget kunne koges gevaldigt ned.. Men det er jo nok fordi det er vores hobby, at så mange gerne vil give et bud på superagnet

En pointe når man snakker agn, må også være hvor lidt der skal til for et agn kan fange fisk!! Her er det min erfaring at hvis agne blot indeholder et enkelt 6tals ellement, kan det fange fisk i et rimeligt omfang!! Feks. en rund kugle, hvor vægtfylden bliver så lav/høj at den indeholder et 6tals ellement.. Eller en flad jernplade, hvor omridset indeholder et 6tals ellement


Med to 6tals ellenenter sker der en volsom forbedring af agnens fangstevne. Hvis den før nævnte kugle bliver strukket ud i en 6tals profil, eller jern blinket bliver bøjet, så det indeholder yderligere et 6tals ellement.

1 tals ellementets optræden, sammen med 6 tallet, er så åbenbart noget af det vildeste man kan sætte sammen ( :

Et sort næsten rektankulær fladt stykke metalplade, må siges at være det "langsomste" agn der findes, herefter kan den gøres hurtigere og hurtigere alt efter hvor mange 6tals ellementer der kan tilføjes.. Der kan da også tilføjes et "noget difust" men ofte effektivt ellemet til agnen, ved at jigge, variere, spinstoppe osv. Faktisk vil jeg vove den påstand, er flere af de agn der anvendes på kysten idag, er afhængi af fiskeren selv tilføre dem bevægelse.. Af samme årsag kan det være uforklarligt for Hr Jensen at Hr Hansen kan fange fisk, på et blink, han ikke kan få til at fungere.. Hr Hansen "den bandit" holder tæt med at han både jigger, spinstoppper

Med tre 6tals ellementer er vi tæt på det perfekte agn.. Det treide 6tal kan opstå ved pladen blive yderligere bukket!! Med undtagelse af divs gummifisk, fluer, Den Stive og den Todelte der tager udgangs punkt i de "naturlige" agn..  Som har en vægtfylde på netop 1,, har jeg kun kunne finde 1 tallet  i et andet agn, Stripperen!! Beviset på det giver noget helt specielt til blinket, er at den udelukkende bevæger sig via et træk gennem vandet.. Ligesom iøvrigt de andre agn med et 1 tal involveret!! Hvorimod alle andre blink bevæger sig via et kombineret fald og træk gennem vandet.. Den nye Stripper er også det eneste blink, der af samme årsag laver "turbolens hvirvler" i vandet, ligesom en lille fisk ( :

Billedet viser rigtigt gode funktionsdygtige agn.. Desværre er fiskene ikke synderligt interesserede, da deres tal enten ikke tar udgangs punkt i 6talsystemet, eller også er de kunstige!! Her skal der virkeligt jigges/spinstoppes for at få ørreden til at hugge... Så kan det da også lade sig gøre, men brugte man samme energi/teknik på et agn de ville tage i forvejen, ville man få væsentligt mere ud af indsatsen!! Med til historien høre også at det ikke er altid ørreden tænder på ekstra bevægelserne, så drejer det sig om at køre så mekanisk ind som muligt, og her kommer de 6tal løse agn helt til kort

Standsemaskinen.. jernpladeagnenes moder. Både godt og ret skidt har Kineserne efterhånden overtaget alle de Skandinaviske blink( ja og vel snart sagt alt anden produktion,, gad vide hvad Holger ville sige : ) det giver selvfølgelig billige blink.. Men i en lille by højt mod nord holder en lille flok gæve Vikinger stand ; ) som stadig kører en lille produktion af de Originale Danske Snappere og Strippere (altså ikke Charlotte på billedet ;o)

Joker agn


Som agnmager er noget af det mest forstyrende, agn der adskiller sig fra grundagnene ved at have tilført mål som er mere eller mindre kunstige!! Det er især agn i helt tynd metalplade der kan være svære at gennemskue, den tynde metalplade svare vel til, at dens samlede vægtfylde i forhold til størrelse, nærmer sig en vægtfylde på 1. Hvilket automatisk giver dem nogle flotte mål.. Banzai, og flere blink der bygger på samme koncept, er gode eks. på agn, i en helt tynd metalplade.. Det giver dem som sagt nogle flotte mål, men de virker kun i sammenhæng med en tung bagende, uden de samme flotte mål!! Så hvad er hvad!!


Det mest "berømte" Joker agn er nok bladspinneren.. Spinnerbladet har i sit omrids og bugning ikke flere 6 talsellementer end de fleste andre blink. Til gengæld er dens pladetykkelse langt tyndere end på et alm blink, for at få den til at rotere. Hvilket igen giver den nogle flotte mål. Til gængæld virker den kun fastgjordt til en krop, helt uden 6 tals ellementer, hvor krogen sidder.. Så hvad er hvad!!


Effekten af denne type af agn, er det svært at forudsige.. For godt nok har de det der skal til i mål, for at kunne yde maximalt.. Men målene er sat sammen i en "menneskeskabt" konstruktion der ikke indeholder den samme slags mål!

Når jeg skriver at agn udelukkende bestående  af 1 og 6taller, måske vil fange de fleste rovfisk der ligger inden for dens område!! Her kan spørgsmålet om hvor lang tid det vil tage at fange fiskene, måske være en afgørende pointe!! Jo flere tal, jo hurtigere reaktion fra fiskene!!


Men under alle omstændigheder vil Spørgsmålet om tid, altid være en afgørende pointe!! Hvis vi antog ingen af os fiskede med andet end halve gafler i sort. Så ville vi aligevel på et tidspunkt få et godt fiskeri!! I løbet af nok et års tid, ville der være så mange u fangne fisk samlet, at selv den sorte gaffel ville der være bud efter. Kom der så en "skrue(gaffel)brækker" med en hvid gaffel, ville den sorte gaffel omgående afgå ved døden. Den hvide gaffel ville i løbet af meget kort tid!! Have taget alle de fisk den sorte gaffel ville have taget på den længere tidl! Kommer vi så med alle de rigtige 6,1 tals agn, korter vi igen tiden længere og længere ned. På den måde kunne man ved at Indføre "langsomme" agn få fiskebestanden betydeligt tættere.


Disse tanker er og bliver vist kun rent hypotetisk.. For hvem kunne nære sig fra at sætte et hvidt blink på ude midt på den store fjord, når ørrederne sprang om ørene på en!!


Vores kreativitet som fiskere har bevirket et hav af mere eller mindre fantasifulde frembringelser.. Nogle mere heldige end andre.. De mest komplicerede og uigennemskuelige har jeg givet benævenlsen Joker agn, da deres mål er så sammensatte at deres styrke kan være utrolig svær at forudsige.. Spinneren er den suverænt mest kendte Joker agn, den er uhyre kompliceret, med på den ene side alle de mål der skal til for at yde maximalt, og på den anden side fastgjordt til en krop uden mål overhovedet. Banzai, Snaps og Wikler blinkene er inde på samme boldgade, de består også af en helt tynd metalplade der giver dem nogle rigtigt flotte mål, sat sammen med en tykkere bagende, uden samme flotte mål

De agn jeg har set kunne indeholde flest "Joker tal", er helt suverænt de store trollingsblink. Det er jo klart at så store blink i følge de alm. mål burde veje meget mere. Et trollingsblink som Break Point XL, skulle ifølge de alm. mål veje minimum 80gr.. Nu vejer den kun 30.

Fluen

Selv om fluen ikke er "selvbevægende" findes der mindst et lige så stort udvalg af dem, som af agnsystemerne.. Igen må det tilskrives vores menneskelige kreativitet.. I min verden vil fluen i midten - Csongors Lørdagskyllingen- i forskellige str. kunne klare det meste. Den kunstneriske udførsel af Green Highlander til højre er dog ikke til at tage fejl af.. Spændene nok at vi lever i en tid, hvor vi efterhånden godt ved at noget kun er til for øjet, og nyder det, for hvad det er.. Den smukke flue er foriøvrigt bundet af min gode ven og svoger, gammel Danmarksmester, og guldmedalje vinder hos Mustad, Steen Ørvad.

Den mest enkle/effektive måde at fiske flue på kysten, må være med Bombada!! og når jeg nævner det kommer vi ikke uden den nye bobles styrke!! Jeg må indrømme jeg ikke selv benytter mig så meget af boblen, men jeg har set hvordan man gør! I reglen den gennemsigtige letsynkende i 15gr.- 20gr, og selvfølgelig med tidligere omtalte Bomba-Stick, der forhindre den hægter sig op, som tjavs bruger han en lille stanglængde monofil 0,26mm. Ved at Bombadaen går under vand, er gennemsigtig, og dens pinde bevirker at den går som en streg i vandet, har den jo ikke nær samme skræmme effekt som den gammeldags klodsede boble!! Så tjavsen kan gøres det kortere, og nemmere at styre!! Som flue bruger han næsten altid hvide fluer ala Magnus eller rejefluer i str 6!! Han har luret albino effekten!! Ligesom med alle de andre agn, er det ofte en fordel at jigge fluen, med små bevægelser. Ved at bevægelsen kun går ligeudda og ikke til siderne, vil det stadig ligger langt væk fra det "selv" bevægende issenkram!! Der er jo også stor sansynlighed for at et lille dyr bevæger sig med flere stop, selv om det går helt lige i vandet!!


Flere oplevelser, bekræfter at fiskene prøver til på andre agn, når de først har stukket sig!! En af oplevelserne er fra en faorit plads, Den består af en lille dyb rende og god strøm. En rigtig standplads. På et tidspunkt står der nogle gamle fisk på pladsen, som også fluen måtte give op overfor,, De havde været på alt!! Lige med undtagelse af en knægt der kom ned med en orme dåse og rent Aldi grej!! Han tog lige tre fisk i rap, foran ham!! Så var der ikke andet for at krybe til korset!! og få fat i nogle orm, hvis det var det der skulle til!! Over et par ture uden den store succes. vender så tilbage til de alm. kunstagn og får sit gode fiskeri igen!! De tre hådtprøvede fisk havde drengen jo taget; og da der så kommer nye fisk til, foretrækker de igen de agn de plejer!!




Fluen ligger som agn langt væk fra " de små maskiner på vandkraft". Deres umiddelbare styrke består, som jeg ser det, af tre ting!! De kan laves som en symetrisk karikatur af de helt små ting de spiser.. det med symetri vender jeg tilbage til. De er lavet i nogle materialer som åbenbart er meget attraktive for fiskene!! Og så er de uden "egen" bevægelse. Alle tre ting kan gøre dem mere attraktive end de "rigtige" fødeemner. Man kan så spørge hvorfor man ikke udelukkende bruger dem!! Grunden må vel være, at selv om de har mange træk der gør dem ekstra tiltrækkende frem for de rigtige fødeemner!! Er mange af deres ellementer ikke som skabt for at blive ædt, ligesom de "ægte" agnsystemer!!


Agnsystemerne virker da også som de skal, og fanger fiskene lynhurtigt!! Men da vi har indført både mindstemål og c&r!! vil langt størsteparten blive sat ud igen!! Og som tidligere beskrevet er jeg ikke et øjeblik i tvivl om at de kan huske et lille dyr der stikker, lang tid efter. Hvis de stakkels fisk så ikke bare vil dø af sult, må de prøve at spise andre ting!! Ting som ligger langt væk fra det der stak!! Og her er fluen et godt alternativ.

Fluemønstre 


Som tidligere nævnt fisker jeg stort set ikke med flue mere. Lidt undeligt når man tænker på hvor vild jeg var med det førhen. Men jeg holder da stadig øje med hvad de forskellige skrappe fluefiskere benytter sig af i dag. Både af naterialer og mønstre.


Men hvad er så en god flue!! Som nævnt er det at gøre fluen symetrisk, måske det vigtigste, for at gøre fluen mere attraktivt som fødeemne, end det "naturlige". Det hænger måske sammen med at alle dyr har flere funktioner i deres liv.. De skal søge efter mad, undvige for ikke at blive ædt, pare sig osv. det kræver asymetri for at have så mange forskellige funktioner. Et dyr med symetri har derimod kun det formål dens symetriske krop byder den.. Hvilket i store træk, vil være at svømme lige ud.. og så er man altså på skideren.. det ved rovfiskens indstinkt!!

Det første billede viser fluer lavet med symetri.. Især symetriske imitationer af divs. smådyr, har vist sig specielt effektive.. Grunden må være at et symetrisk dyr stort set kun kan svømme lige ud!! Det gør den til et nemt bytte, hvilket rovfiskens instinkt ved!! Det samme gør den hvide farve.. De to andre billeder viser igen mesteren Steen Ørvads udgaver af klasiske Engelske laksefluer. De er hverken symetriske eller hvide, og sikkert middelmådige til at fange fisk!! Til gængæld er de rene pragtværker udi æststik og kunsthånværk

Så jeg vil mene, man skal prøve at finde et lille dyr fisken holder meget af, feks en reje. Den skal man så lave en symetrisk karkeratur af.. sådan at både over og underdelen er ens. Magnus fluen, Lørdagskyllingen og Cigar fluerne er strålende eks på symetriske karikature af fødeemner.


Materialerne der kan vælges immellem er enormt, men jeg har lagt mærke til helt bløde levende/pulserende materialer altid er en succes. Og så skal materialerne selvfølgelig være hvide. Jeg har iøvrigt prøvet at undersøge om insekter kan være albinoer.. det kunne de sagtens. Har haft mange diskutioner om hvide fluer.. Men om natten mente de fleste dog stadig de sorte fluer havde deres berettigelse. Den gamle historie med den sorte siluet mod den lyse himmel osv. Jeg påstod jo lige ud af landevejen at en albino stadig er hvid også om natten. Kan huske en af dem glædestrålende kom tilbage. Han havde brugt en af hans fluer i hvid om natten, og den virkede ikke nær så godt som hans traditionelle sorte. Det virkede meget mystisk efter alt det jeg har oplevet, og da jeg gik ham nærmere på klingen viste det sig, at det han havde brugt var nogle fluemønstre der havde meget hvidt på. De materialer der ikke var hvide havde han så taget af!! Hvilke materialer har du så erstattet dem med i hvidt spurgte jeg ham!! Fandens kunne jeg se på hovedet af ham, han kunne godt se det ikke var fair at bruge en amputeret hvid flue mod en smuk sort flue, og da især i mørke. Efter et stykke tid møder jeg ham så igen.. Han havde haft et fandens påstyr for at finde frem til hvide materialer der kunne erstatte alle de sorte. Men det lykkedes og det virkede. Det er meget sjældent at møde ham i dag uden han fisker hvidt. Men indimellem slår han sig dog i tøjret og sætter en kulsort flue på, man har vel sin frie vilje!!


Lige et ord om den aktuelle Bomba-Stick


Jeg ikke kunnet undgå at høre stort set alt om Bombadaen som mange er så begejstret for..Der har dog hele tiden været et lille men!! For efter at have fisket et stykke tid med samme forfang, kunne det have en tendens til hele tiden at hægte sig op. Når der indimellem kom et brøl under en fisketur, var det i reglen ikke en mistet fisk, men forfanget der havde hægtet sig op for 117 gang..


Men spændene om problemet kunne løses.. Bombadaen går helt lige i vandet uden at sno sig overhovedet, det afhjælper en del af problemet, men kunne det gøres endu mere perfekt!!

Medopfinder af Bomba-Sticken. Drengen fra Draculas hjemegn, Csongor+ et par kraftige fiskeelskere.. Den sidste blev knægtens bedste ven, over en fisk ;ø)

Efter at have levet mig ind i Bombada fiskeriet som en "ægte indfødt" et par ture, slog det mig at problematikken mindede meget om når vi fisker hornfisk med en tjavs der er længere end blinket.. Her kan der også vrimle med eder og forbandelser når krogen for gud vilken gang har forelsket sig i hovedlinen. Løsningen er her at bruge noget kraftigere line til tjavs. Den kraftige line vil ikke kunne sno sig op!! Men hvordan kunne det overføres til Bombadaen!! For selv om man gik op i forfang tykkelse, ville længden af forfanget stadig gøre det ekstremt levende i luften, samtidig ville præsentationen af fluen nok se noget klosset ud på en 0,45mm. Jeg gik og funderede over forskellige løsninger, blandt andet indeholdene en blød plast slange.. På et tidspunkt sidder jeg nede på værkstedet med min god ven Csongor.. En sød knægt, der er mindst lige så ivrig som os andre fuldblodsfiskere, (lige det her med blod..så tag ikke fejl.. han fra Transylvanien, Draculas hjemegn GYS!!) Nå men han ser den her andordning med plastslangen.. Hvorfor kan du ikke bare lade den falde ned på!! Øhh det går ikke så bliver den mast sammen.. Projektet med den bløde plastslange bliver for omstændligt, og jeg prøver med en stivere plastslange.. Det var meniningen jeg ville montere den fast på linen på en eller anden måde.. Men igen var knægten der.. Hvorfor lader du ikke bare Bombadaen falde ned på plastrøret.. nu var jo det stift.. Det virkede umiddelbart urealistisk!! Men der var ikke andet for at prøve!! og fandme om knægten ikke fik ret, det var lige i øjet!! I to stive timer stod jeg og bankede det nye Bombada system med tyndt forfang i stiv modvind.. Det kastede ekstremt langt og først da jeg lod det hele klaske sammen når det ramte vandet, uden at slå bøjlen over, lykkedes det mig en enkelt gang at få forfanget til at give hoved linen et knus!!.


Flere reagerede som en tegneseriefigur Hva Ba.. den kan sgu da ikke sidde sådan!! Eller kan den!! Men hurtigt kunne de den var god nok.. Andersen det er sgu fantastisk.. Ja ok men det var også med fingeraftryk fra en uimponeret knægt fra Draculas hjemegn.. Det kunne vel heller ikke blive mere perfekt i vores multikulturelle samfund.


Naturlig agn


Da jeg som stor knægt startede med at fiske havørreder nede i Fynsværkets kølevand, var det ultimative agn regnorm!! I forhold til de kunstagn vi havde på det tidspunkt var det så effektivt at det senere blev forbudt!! Lige inden nåede jeg dog lige at prøve et agn der kunne slå regnormen af tronen!! Jeg fik den oplagte ide at sætte en "opgylpet" kutling på. Det var et ladt jagtgevær skulle jeg hilse og sige!! Så kom forbudet mod fiskeri med naturlig agn, og jeg glemte alt om fiskeri med kutlinger. Lige til jeg en dag stod med nogle gummihaler i blød pvc.. Gad vide om det kunne smeltes og støbes. Det kunne det, selv om det er pisse giftigt.. Så gik den vilde jagt med at skaffet en rigtig perfekt kutling og lavet en afstøbning. Det lykkedes med en super teknik jeg fandt frem til. Selv dens lille hale blev delt på midten. Jeg fik støbt et eksemplar, og det var ikke mindre end et fremragende resultat.. Tror alle sportsbutikkerne i Odense kan huske hvor glad jeg var for den!!


Med en helt sublim teknik ; ) opnåede jeg at lave en støbeform af en lille kutling, beregnet til blød pvc, hvor selv halen blev delt i to.. Jeg havde advaret samtlige fisketossser i hele Odense området at nu ville det tynde gevaldigt ud i havørred bestanden.. Responsen på min suplime teknik udeblev da heller ikke, allerrede i første kast fangede jeg en stor ål over kiloet, og få kast efter en dykand, perle rent i næbet.. Ørrederne ville meget hellere have Cigaren

Når men endelig skulle vidunderet prøves, og jeg havde advaret alle om at nu ville det gå drastisk tilbage for havørredbestanden i Odense fjord!! Første gang jeg prøver den i det varme vand står en gamle kending John D. allerede på pladsen, og fisker med den dengang helt nye Wunder fly, Cigaren.. Men ærligt hvad kunne den stille op mod en "rigtig" kutling.. Allerede i første kast er der bud efter vidunderet.. Den trækker og slæber rundt, helt utroligt!! Det må være kæmpen der endelig må overgive sig til det ultimative agn!! Efter et stykke tid sejtrækker den stadig på samme måde!! utroligt for en stærk fisk!! og så endelig kommer den i overfladen og nej nej det er fandme løgn.. en stor ål over kiloet!! Sjovt nok syntes John det var noget sjovere end jeg.. Da der lidt senere var bud efter den igen og jeg fangede en dyk and perle rent i næbet, ville begejstringen ingen ende tage!! Han syntes godt nok jeg var en sjov mand med en suplim humor!! Det havde måske bare været en god ting med et jagt tegn istedet for!! Kronen på værket var at han imellem mine udskejelser fanger tre ørreder på Cigaren!! Her blev den første nagle til imitationernes ligkiste, i mit fiskeri fundet!! For det viste sig ret hurtigt at det ikke var en enkelt stående oplevelse!! Efter at være blevet udfisket af Cigaren hver gang over et stykke tid, Bliver jeg nysgerrig og spøger om jeg ikke må se hvad de Cigar fangne fisk har i maven!! Det viser sig at de ofte er helt tomme!! Da jeg så endelig en dag kan følge med Cigaren, og jeg så ser, at de er fyldt med kutlinger. Falder femøren, Naturlig agn, eller helt rendyrkede imitationer, æder de kun når de er sultne!! Cigarfluen derimod, må være så fristene at de æder den selv om de ikke er sultne!! Senere fosøg viste da også at rigtig regnorm langtfra fangede lige så meget som alle de nye fluemønstre og agnsystemer!! Lige med untagelse!! Og det må være pointen.. når de havde stukket sig på disse og var sultene.

Farver


Grundlæggende tror jeg vi som fiskere har det med at blande vores egen "gode" smag sammen med fiskenes smag!! Vi mødes vel også om nogen ting!! Men i store træk tror jeg nu nok deres smag ligger langt fra vores!! En anden ting er også at det vi severe for dem, jo ikke er noget de skal have om halsen!! men i munden!! For nogle år siden satte jeg mig for, om jeg kunne finde frem til hvad farver ørreden foretrak!! Jeg havde skudt mig ind på at tingene skulle være overvejende hvide. Men hvad med resten af dekorationen!! Kan huske en af de første vilde konsekvenser med at eksperimentere med farver. To af mine hådt prøvede fiskevenner og testfiskere.. Den altid skrappe fisker Jan Madsen, og den tidligere omtalte John Dyrhave.. Havde hver især fået samme type blink. De var begge hvide, men den ene med røde prikker og den anden med gule!! Da jeg møder dem et stykke tid efter mener Madsen ikke han kan fiske mere!!Ham og John havde gået ved siden af hinanden ude i Odense fjord og John havde fået 12grøndlændere og Madsen havde fået tre!! Det mente kun John var ok!! og det kunne da umuligt være prikkernes farve der betød så meget!! Men det var det !! Forklaringen var, at de gik op og ned af hinanden, dvs ørrederne fik hele tiden valget inden for meget kort tid, hvad de helst ville have!! og her foretrak de det samme blink med de gule prikker!! Havde Madsen gået for sig selv så ørredene havde haft noget mere tid- igen er pointen tiden- til at tage blinket, med de mindre atraktive røde prikker, havde han helt sikkert fået flere af de fisk John fangede!! Denne oplevelse, og mange andre, viste at når de hugger på et blink/agn der har et rødt islet er det ikke pga den røde farve, men på trods af den røde farve!!

Jan Madsen på billedet til, troede han havde mistet taget på ørrederne, efter en dag i fjorden, sammen med John Dyrehave.. John gik med blinket med de gule prikker og Madsen med de røde.. John fangede 12 og Madsen 3..  John syntet det var helt fortjent, og hverken ham eller Madsen troede på det kunne være prikkernes farve der betød så meget!! Men det var det..Ved de havde gået helt op ad hinanden, havde ørrederne inden for meget kort tid, haft valget mellem det blink de helst ville have, og her havde de valgt det gule. Havde Madsen gået alene, havde ørrederne haft noget mere tid til at tage det mindre attraktive røde blink, og han havde helt sikkert fået flere af de fisk John fangede- igen er tiden en del af pointen

Når jeg malede sort guld på et hvidt blink, var det stadig bedre i hvidt og gult!! Selv om det var mig meget imod, var ikke andet for at prøve det den anden vej, og lave den Stive i hvid og gul!! En fisk der var hvid og gul, Bvad!! Det skulle jeg have gjodt noget før.. Det var rent stål!! og jeg har aldrig senere brugt den med en mørk rygfarve!! Men hvad var magien, rent hvid og gul!! Umiddelbart virkede det for utroligt men faktisk kunne jeg kun finde en god forklaring.. Det var en albino!! Fjerner man kamuflagen fra et dyr er det helt hvidt!! og den sidste farve der forsvinder, er lige nøjagtigt gul!!( Greenwels Glori) Det ville sige at jeg bare skulle male det helt hvidt, så ville det ikke kunne blive bedre!! og fandme i al sin enkelhed.. sådan var det!!


Egentligt er det logisk nok!! Når et dyr har flere farver, er det primært for at undgå at blive ædt!! Med vores fiskeagn vil vi lige nøjagtigt opnå det modsatte!! Så det dummeste vil da være at kamuflere det!! Og så er der mere i det!! En albino er samtidig et svagt dyr.. Det kommer af indavl, når en "familie" pare sig indbyrdes, vil den i løbet af få generationer enten blive degenereret som sindsyge, eller i bedste fald, blive farveløse albinoer!! Dvs. det er en livsfarlig vej for en art at komme ind på!! Derfor vil det omgående blive staffet i naturen, og hvis ikke ligefrem blive ædt, så ofte ved at blive udstødt af deres egne!!


Hvad så med dens modsætning helt sort!! Mange forsøg har vist mig at sort er den farve de reagere mindst på!! dvs ting som vi ikke vil have ørreden skal lægge mærke til skal laves helt sorte!! Det vil især sige linen og krogen!! Og tro mig den er god nok.. På et tidspunkt prøvede jeg at se hvad fiskene mente om hvide kroge!! og jeg mere end fjerdedelte mine fangster.. Det samme gjaldt for en helt hvid spunden line jeg fik fat, i som også fik mine fangster til at styrtdykke!! Når man læser biologien om den sorte farve på dyr, har det benævenlsen fuldt pigmenteret!! Dvs det er den farve der indeholder mest kamuflage!! Lige i øjet.. Læste iøvrigt noget interessant om is bjørne. De er reelt kulsorte, det er et optisk bedrag i pelsen der får dem til at virke hvide.

Den skinnende lyse blå farve på den første Stive, viste sig at være ørredernes hade farve nr1. John D. udfiskede mig fulstændigt med den tilhøjre for. Mens vi stod og kastede ud i samme retning fangede han mindst 5, uden jeg havde det mindste nap. Først da jeg skiftede over til en alm. Stiv uden det lyseblå skin, fik jeg fisk.. Senere fandt jeg frem til at nr tre på billedet Guld, Sort og Hvid er Kongefarverne.., Som kamulage faver bruger alle dyr i naturen disse tre, og ørrederne reagere volsomt på dem.. I prencippet er kamuflage dog til for at undgå at blive ædt.. Da vi gerne skulle opnå det modsatte, er det selvfølgelig med at fjerne den. Et dyr helt uden kamuflage er helt hvidt, af samme årsag er nr 4 på billedet urørlig, en Albino er uden tvivl- most wanted- blandt divs. rovdyr

Jeg eksperimenterede videre med farverne og fandt frem til en farve hvor reaktion var om end, endnu mere ekstrem!! Dog ikke i den posetive retning!! Det var med den Stive, jeg havde prøvet at male ryggenmed en flot skinnende blå farve!! Og igen var John med i eksperimentet.. Vi var taget til en jysk fjord, hvor han ugen i forvejen havde haft et godt fiskeri!! Han fik selvfølgelig nogen af de smukke skinnende lyseblå Stive og vi var tændt.. Efter en time havde vi ikke set en fisk og jeg opgiver.. På vej hen til bilen ser jeg mig lidt bagud, og ser han endelig får en fisk på!! oki nok rent tilfældigt!! jeg fortsætter og kigger igen bagud så står han sgu igen med en fisk!! så går det den anden vej.. inden jeg når hen til ham har han endnu en fisk!! jeg spøger hvad skete der, og han siger, at han bare ville prøve den Stive han havde haft succes med ugen i forvejen!! Den eneste forskel er, at den har en mørkegrøn ryg!! Jeg tænker at det nok nærmere er fordi der er kommet en flok fisk ind!! Men fandme mens jeg står og kaster ud i nøjaktig samme retning tager han ydeligere 5 fisk. Og først da jeg skifter den smukke blå ud, med en mørkeblå for jeg fisk!! Flere eksperimenter bekræftede at skindene lyse blå var en ren dødsfarve!! Årsagen til denne advation kunne måske være et instinkt de har mod at andgribe deres egen yngel!! Smolten har lige nøjagtigt den smukke skinnende lyseblå fave, som bånd henad siden!! Foriøvrigt også røde prikker!!


Det helt store favegennembrud kom ved lidt af et tilfælde.. Jeg havde for sjov prøvet at male rigtigt guldbronce på ryggen af en af de Stive, og for at fulende værket havde jeg så givet den helt sort øverst på ryggen!! Den så rimeligt vild ud, men jeg tænkte ikke mere over det!! På et tidspunkt kommer før omtalte Madsen ned til mig og får øje på den.. Omgående er han oppe at køre.. han er helt sikker på den fanger fisk( her kan man vist sige at Madsens smag faldt sammen med fiskenes!!) For han har ret.. den virker helt vildt!! Når man prøver at kigge sig rundt i dyreriget er den også god nok!! Næsten alle dyrs kamuflage består af sort, guld/brun og hvid!! Var sikker på jeg endelig havde fundet kongefarverne!! Men der var stadig noget der ikke passede sammen!!

Ja en form!! kan selv den smukkeste laks ikke stikke : ) De yppige former, er"selvfølgelig" i al sin smukke grådighed, lavet  af undertegnede.. Har aldrig kunnet få nok ( :

Nu skal man jo heller ikke glemme at tage en slapper,, indimellem shit & Chanel, smukke hunner og laks : )

Krogen


Selv om det ikke burde være nødvendigt!! Er jeg nød til at brokke mig over de kroge der findes idag!! Jeg syntes det er fantastisk at man stadig ikke kan få en ordentlig tre krog!! Krogens historie er 100000 af år gammel og alligevel sidder vi med det samme gamle skrammel!! Eagle Claw er nok dem der har været tættest på en rigtig super krog!! Men kvaliteten er ret svingende, og lige pt. kan man slet ikke skaffe dem i DK. Mustad havde også en ret god krog som standart krog, men så lige pludselig blev dens modhager reduceret til det halve!! Da jeg spurgte hvorfor, fik jeg at vide, at det var fordi, så var den lettere at drive ind i fiskens mund!! JA SÅ GODT HR LÆRE.. HVAD SÅ MED DEN ANDEN VEJ!!

De første to kroge på billede viser De gode gamle Mustad trekroge, før og efter et >geni< fik fingre i dem og gjorde modhagerne bitte små- som det kan ses er krog nr 2 fra før >geniets< indgriben, med de karakteristiske store modhager.. Da jeg brokker mig over de små modhager, får jeg beskeden, det er fordi de så er lettere at få ind i fiskens kød.. JA TAK HR LÆRE, MEN HVAD SÅ MED DEN ANDEN VEJ.. Det havde de selvfølgelig ikke tænkt på.. Håber de snart kommer hjem igen ;ø) nr. tre og nr 6 krog viser hvordan en "rigtig" krog kan laves- den super gode Eagle Claw, med helt store modhager- Som ikke kan fås mere i Danmark.. Helt skørt.. nr 4 er den kendte VMC krog, som igen har lidt for små modhager, og nr 5 den højt besungne Owner krog, som godt nok er stærk, men som stort set er uden modhager overhovedet

Samme mystiske søforklaring har jeg fået med hensyn til de højt besungne Owners små modhager!! Og tro mig jeg har eksperimenteret, med både mine egne og mine fiskekameraters kroge!! På et tidspunkt kunne jeg godt fornemme at nogle af mine fiskekammerater følte sig hådt prøvede!! Jeg havde bildt dem ind modhagen ikke var nødvendig hvis spidsen krummede nok!! og de midstede og mistede på et tidspunkt midstede en af dem en rigtig god fisk!! Da jeg samtidig var ved at midste modet, overfor de midstede modhager(o;!! Var det tæt på, jeg midstede både fisk, og tilliden fra en dygtig testfisker!! Oki.. Det er vel heller ikke uden grund at modhager er blevet forbudt flere steder!! Den rigtig giftige krog er efter min erfaring ret bred i gabet, benet spidsen sidder på er langt, modhagen er stor, stykket krogøjet sidder på, er harmonisk langt. Den er stærk i hærdningen men er ret let, og så er den sort. En sådan krog kan ikke skaffes!! Så når jeg er ude til konkurencer, eller steder hvor der er ofte er stor fisk, laver jeg dem selv ved at bøje dem i form, ud af en stærk standart krog!! Det kræver bare det er en med store modhager


Havørred tid


Hvis vi starter fra januar. Har det intil da været en mild vinter, dvs vand temperaturen stadig er over de 5 grader, er ørreden efter min erfaring stadig at finde overalt på kysten. Sidst i januar først i febuar plejer vand temperaturen med sikkerhed, at falde under de 5 grader. Så er der ikke meget at komme efter på åben kyst. Til gængæld begynder flere af ørrederne at samle sig hvor der er ferskvand, især i inderfjordene.


I ferskvand under 5 grader er de stadig aktive, og noget af det vildeste havørredfiskeri der findes, er når isen går i sådan en inderfjord.. Nogle vil måske rynke på næsen af hvad der kan udvikle sig til et blodbad.. Men indimellem er det rart at være ræv i et hønsehus!! og der er jo ingen der forhindre en i at sætte dem ud igen. Først når vi kommer ind til midten af marts måned.. igen afhængi af om vand temperaturen er nået over de 5 grader . Starter jeg på åben kyst igen. Fra midt i marts til hornfiskene for alvor "besætter" alt midt i maj, er de to gyldne mdr.. Havde vi været grøndlanske fangere, havde vi været væk fra omvedenen og levet i et med naturen og jagten!! Det skulle være april et halvt år af gangen!! Honfiskene varsler afslutningen på rendyrket ørredfiskeri.. De agn vi bruger, er hornfiskene som regel rigtigt glade for!! Men ørreden jager stadig på fuld hammer, og vi må bare leve med de ustandselige forstyrelser fra hornene ( : En mulighed er selvfølgelig at tage natten i brug,, her jagter ørreden stadig, hvor hornene hellere vil jage i lys!! En lille tilføjelse.. De senere år er hornfiskenes antal for nedadgående!! Både godt og trist.. For selvom de kan være en belastning under ørredfiskeri, høre de jo til her.. Men er bange for de er ved at forsvinde ligesom torsken!! Vi menneskers abnorme antal, spiser dem simpelthen op!!


Fra juli og helt hen til sidst i oktober, begynder vandtemperature at nærme sig det kritiske i den anden ende af skalaen. Når de gode forårs pladser nærmer sig de 20 grader, har jeg de bedste erfaringer på steder med strøm, og koldt vand i nærheden. Koldt vand på den årstid er selvfølgelig lig med dybt vand, Så selv om rev som regel er bedst, kræver det der er dybt vand i nærheden. Ellers kan bare dybt vand med strøm være rigtigt godt.. Førhen tog vi altid til disse pladser når det var mørkt.. senere fandt vi ud af det var nøjaktigt lige så godt når det var lyst.. Noget af vores bedste fiskeri idag, har vi på pladser med strøm og dybt vand, i juli mdr. midt på dagen, også gerne under en hedebølge. Sidst i oktober og året ud.. med force masore i temperature under 5 grader, trækker ørreden så igen ind overalt på kysten.


Lige en pointe med natfiskeri.. Med undtagelse af Maj/Juni, hvor hornfiskene om dagen, plager havørreden, ligesom krager efter høge.. Har jeg ikke kunne se nogen forbedring i at fiske om natten.. Ideen stammer nok fra førhen, hvor vi brugte så dårlige agn, at deres fejl helst skulle skjules af enten grumset vand eller i mørke.. Her var der vitterligt tale om et forbedret fiskeri når det var mørkt

En god havørredplads


Som sagt er en god havørred plads for mig at se et sted hvor ørrederne samles, før de drager videre!! Nøgleordet må være variation!! Ørreden elsker varieret bund, tang, sten, muslinger, sand, dybt og lavt. Modsat skyer den enhver form for ørken!! Ikke mindst rent sand og ålegræs!!


Hvis vi starter midt i marts hvor ørredene begynder at samle sig på kysten. Så er der to steder vi kan opsøge gode pladser!! Langt fra land i waders og inde fra land!!


Personligt er jeg vild med Wadefiskeri langt fra land. Pladserne er som regel heller ikke nær så overrendte, og så kan man blive ved at finde nye uudforskede pladser.. En klasisk god wadeplads er en kyststrækning, bestående af en variation af flere sandrevler. Imellem sandrevlerne er der mørke badekar, hvor de inderste uden større besvær kan forceres ved alm vandstand. Når man kommer til det badekar man ikke kan gå igennem, hvilket som regel er det yderste, og det mørkeste, plejer det at være her fiskene holder til!!


Af de pladser der kan nås fra land, er en rigtig god plads, det sted hvor en lang momoton tanglinie udefra brydes, og slår et slag helt ind til land. Er det samtidig så dybt at man ikke kan vade ud over det, er det perfekt.


En treide god plads som også kan nås fra land, er den gammelkendte, med leopard bund og dybt vand!!


Så er der selvføgelig rev. De kan variere i det uendelige. I reglen er det wadefiskeri, hvor tommelfingerreglen siger, at der hvor man "kun med besvær" kan gå ud over med sine waders, starter fiskeriet!! Rev er som regel lig med en god strøm i vandet, noget ørreden uden tvivl sætter stor pris på. Fra sin faste plads kan den bare vente på maden kommer til den!! Sikkert af samme årsag er de forskellige sunde, og tidevands render næsten altid lig med superpladser.


Til sidst, den altid gode vinterplads tæt på åernes fredningszooner. Men lige den har vist mere med fersvand end variation at gøre.


Temperatur

Som det kan ses mener jeg april temperaturen er den ideelle for havørredfiskeri. Dvs omkring de 12 grader. Men jeg har selvfølgelig også haft superfiskeri med andre temperature. Udenfor de de to yderpunkter på 20 og 5 grader har jeg derimod næsten ikke fået havørreder på åben kyst. Men som beskrevet i den forgående tekst skal man ikke opgive under hedebølger midt på sommeren. Eller i de koldeste mdr. Man skal bare finde dem på de rigtige steder.


At en stor del af dem trækker mod inderfjorderne når det bliver rigtigt koldt, er der ingen tvivl om. Men der er helt sikkert også en stor del af dem der istedet trækker ud på dybere lunere vand i havet. Hvordan det i grunden foregår, og hvor salt vandet må være for de kan gøre det, kunne være spændene at få lidt mere at vide om fra biologerne. Et andet spørgsmål jeg heller aldrig har fået opklaret, er om en stor del af ørrederne trækker mod den ferskere Østersø om vinteren.Spørgsmålene kunne måske opklares med nogle omfattene mærkningsforsøg!


Vejret

Det helt rigtige fiskevejr er som regel afhængi af pladsen og ens egen lyst. Med mindre det er en rimelig stille vind vil jeg altid foretrække fralandsvind. Ikke fordi det er bedre end pålandsvind, men det er det jeg foretrækker!! På de fleste af mine faorit pladser vil en god frisk fralands vind, med drivende skyer og solstrejf indimellem, være ideel. Med andre ord typisk april vejr. Vinden skal helst være fra det vestlige hjørne.


Men på mine højsommer pladser, med god strøm, og dybt koldt vand i nærheden, har jeg fanget lige så meget i bagende solskin, 30 grader og næsten vindstille, med vind fra øst!!


I på mine vinterpladser i fjorden, er det stort set bare et spørgsmål om at få temperaturen så høj som mulig!! Det kan være en frostklar dag hvor solen skinner rent igennem, og hvor man henad middags tid opnår flere plusgrader! Eller mere typisk, en hård vind fra sydvest som bringer milding med sig sydfra. Men generalt syntes jeg det at fiske på det rigtige sted på den rigtige årstid, er lang vigtigere end vejret. Gør man det, skal man i lige så høj grad fiske efter hvor man syntes det er mest behageligt.


Tidevandet

Som de fleste ved, skifter vandet fra højt til lavt og visa versa ca hver 6 time. Når vinden er i det nordlige hjørne, bliver højeste vanstand højere, end hvis vinden er i det sydlige hjørne. Skal vi på wadefiskeri er det selvfølgelig, en god ide at køre efter lavandet især hvis vinden er i det nodlige hjørne!! og har man en plads hvor det er bedst i det inderste badekar, er det nok klogt at køre efter højvandet, især hvis vinden er i et sydligt hjørne!! For at få den rigtige strøm, er flere rev er også bedst, når vandet enten stiger eller falder!! Det kan igen kan forstærkes eller forminskes af vindretning!!


Der er dog yderligere et ellement der skal frem hæves ved vanskiftet. Lige efter et vandskift, er der som regel store chancer for et godt fiskeri. Jeg tror det skyldes at ørreden rykker rundt når vandet skifter, for at tilpasse sig de nye forhold. Under dette rykken rundt for vi ofte kontakt med nye fisk som trækker forbi for en kort bemærkning. Specielt fra højt til lavt plejer at være rigtigt god, sikkert fordi de da rykker tæt rundt på kysten i det dybere vand!!


Stand og trækfisk

Noget af det mest forunderlige ved havørredfiskeri, er efter min mening, at man aldrig helt kan forudsige hvor havørreden dukker op. Man kan stå på den absolutte top plads midt i april, og ikke se en fisk!! Når man kommer hjem. høre man så at der er fanget helt vildt på en ubetydelig plads!! og selvfølgelig af rene amatøre!! Bagrunden for denne utilregnelighed, må selvfølgelig!! tillægges at havørreden altid er på farten som vandrefisk. Samtidig trækker de efter min erfaring næsten altid i flok. Og hvem der ramler ind i en trækkende flok kan være rimeligt tilfældigt. Forskellen på den rigtig gode plads frem for de mindre gode, er at ørreden bliver her længere tid, hvilket selvfølgelig giver os mere tid at fange dem på!! Men selv på de aller bedste pladser blive ørreden ikke lang tid af gangen!! Den længste tid jeg har opseveret en havørred på den samme kyst plads, var fra starten af december til udgangen af januar.. Den hilste på hver gang jeg kom til pladsen, og både en fiskekammerat og jeg selv havde haft den på. Til sidst nøjes den kun med at hilse!! Da kulden så satte ind i febuar var den væk. Men det er nok det tætteste jeg er kommet en havørred på kysten man vil kunne kalde en standfisk.


Affiskning

Tager vi udgangs punkt i den almindelige længere kyststrækning, hvor ørreden stort set kan dukke op overalt. Er den klassiske fejl at gennemfiske strækningen for langsomt!! I det normalt glasklare vand, vil et kast for hver 5 meter at være rigeligt, for at holde den inden for ørredens synsfeldt!! Og kaster man hele tiden i den samme vinkel, og spinner ind mens man går de næste 5meter, vil samtlige ørreder på strækket se agnen!! Netop det at få fisket så meget kyst af som muligt, uden at springe fisk over, må jo være hele pointen i affiskningen!! Så har jeg hørt argumentet: hvad så med de fisk der skal se agnen flere gange før de hugger!! Da er det klart min erfaring at bruger man de "rigtige" agn vil ørreden på kysten omgående komme susende.. Det er muligt den ikke hugger, men enten ser man den, eller mærker stødet fra den, og så ved man hvor den er, så andet kan prøves.


Kan huske førhen da vi var en flok store knægte der fiskede sammen på kysten. Der måtte vi kun gå forrest efter tur!! Var der en der fik en fisk, var det ned bagerst i køen!! Hvis sådanne regler ikke blev indført, endte det med vi næsten fiskede i et kapløb ned af kysten!! Og selv om det ind imellem skete at nr to også fik en fisk når affiskningen gik lidt for stærkt!! Endte det altid med at den forreste fik de fleste.


Indspinnings hastighed

Med hensyn til tempoet i indspinningen, er det min erfaring at der skal spinnes rimeligt langsomt. Tager man udgangs punkt i et 12gr blink vil rimeligt langsomt, betyde at blinket befinder sig ca midt i den øverste 1/4 af vandsøjlen!! Jeg har iøvrigt lagt mæke til, at jeg ofte ender med at fiske væsentligt hurtigere end godt er på kysten!! Det er nok mit indstinkt der ved, at det vigtigste er at fiske så meget vand af som muligt, Ørreden skal nok dukke op aligevel. Går det for stækt har den det ofte bare med at støde til agnen. Men her har jeg lært mig et trick..


Følgere

Affisker man en kyst som beskrevet rimeligt hurtigt, vil man uvilkårligt opleve følgere!! Ørreden er nysgerrig, men den lille ting virker åbenbart lidt for farlig i det tempo.. Er det en ting ørreden egentligt har besluttet sig til at æde men det går for stærkt, vil den i reglen gå og puffe, støde til den. Ligeså snart man går ned i tempo.. og gerne helt derned som ret hurtigt vil ende i bunden, plejer hugget at komme!! Det må for ørreden se ud som den lille lækkerbisken bliver svagere og svagere, for til sidst helt at opgive!! Det er jo nok at friste, selv det mest forsigtige rovdyr, over evne!! Tar den ikke agnen, inden den "næsten" når at sætter sig i bunden!! Er der ikke andet for, end at køre lidt op i fart igen, og gentage skuespillet, helt ind til land. Ofte bestemmer de mest forsigtige sig til at hugge, lige før godbiden slipper fra dem på det lave vand. Af samme årsag vil jeg ikke, som jeg har hørt nogen foreslå, lader agnen falde til bunden hvis man ser ørreden, og vente med at tage et nyt kast til man ikke ser den mere. Har ørreden en stradegi der bygger på et angreb lige før det lave vand. Skal den næsten have lov til det. Undtagelsen er selvfølgelig hvis man står i waders langt fra kysten.. Til gængæld går man ofte på sandet lige før det mørke bælte.. Og tit kommer hugget først når agnen bevæger sig helt ud på sandet.. Så igen skal man nok ikke lade agnen, gå til "bunds" for hurtigt!! Står man helt roligt, plejer ørreden også kun at have øje for agnen!! Følger den derimod kun efter, uden at røre ved agnen, er det som regel et forkert agn man bruger!! og ligegyldigt hvor langsomt man spinner ind, vil den i reglen kun nøjes med at opservere!! Hvis man som jeg har for vane at fiske med Stripperen!! Og en fisk nøjes med at se, højst røre ved den, ligemeget hvor langsom jeg går ned i fart!! Plejer jeg at vende den en halv omgang så den får spinner effekt,, Som spinner udtrykker den en helt anden agn, og ofte er det lige det der skal til!! En anden mulighed, at skifte over til et agn som Den Stive.. Den repræsentere igen et helt andet agn, og vel og mærke et overordentlig giftig et af slagsen..


Er de stadig ikke til at få i tale, tyder meget på de har stukket sig på lignende agn før!! Så er tiden inde til et helt andet fiskeri.. Agn der ligger så langt væk fra det stikkende issenkram som muligt!! Her er det oplagte agn fluer


Figten

Når ørreden har hugget, og man kan mærke og evt se den er god nok.. Kommer den fede følelse af adrelin man næsten kan blive afhængi af!! Selv efter at have fisket i så mange år, kan jeg stadig få bukke feber over en stor ørred!! Og det er jo dejligt!! Hvad der derimod er mindre dejligt er det vi alle frygter!! PIIIIS!! I starten kunne jeg ligge vågen flere nætter efter tabet af storfisken... Og hvad gjorde jeg forkert!! Syntes jeg havde taget alle forbehold og holdt den lige så forsigtig, så den hverken kunne springe linen eller ødelægge krogen!! Det var nogenlunde i disse vendinger jeg klagede min nød til den- gamle ingen over ingen ved siden SUPER FYNBO og vildt savnede som skribent fra morgenposten, Jørgen "Hammer" Larsen!! Du skal bare tage ved dem og holde dem alt hvad line og kroge kan holde til!! På det tidspunkt tilhørte han den gamle garde af multi fiskere!! Det var nogle hårde hunde med stænger og grej man i dag vil sætte i katogori med lettere biggame!! Så når han sagde sådan, var det ens betydene med at holde fiskene med næsten alt hvad en 0,40mm kunne holde!! Noget i retning af 8kg!! Det virkede helt urealistisk på mig, også selv om jeg vidste han havde taget flere ørreder over de 5kg!!

Jørgen "Hammer" Larsen!! notorius SUPER FYNBO.. Ingen over og ingen ved siden af, vildt savnet, som skribent!! Han lærte mig hvordan en fisk "kan/skal" holdes, så den ikke har mange chancer for at komme af igen.. Du skal bare tage ved dem, alt hvad line og kroge kan holde til!! Det virker faktisk!!

Efter havde smidt den femte over fem kg, lovede jeg mig selv at nu skulle det være løgn!! Den næste stor fisk ville blive holdt alt hvad min "tøsede" 0,30 line kunne holde til, helt i " Hammer" Larsens ånd.. Dagen oprendt, en stor ørred huggede og jeg holdt den alt hvad linen kunne holde.. Og fandme efter 10 min lå min første storørred på land.. på lidt under 5kg.. Den var sgu god nok!! Når man analysere det er det faktisk logisk nok!! Holder man en stor fisk med samme træk som en lille vil den kunne gå i meget lang tid.. det hul krogen laver i fiskens mund vil derved blive større og større.. til sidst vil modhagen ikke have den store effekt, og når man samtidig holder den løs, vil den med stor sansynlighed "om ikke før" "så siden" få lige den vinkel der skal til for at krogen drejer sig ud af krog hullet!! Man kan måske også sammenligne det med en gaf krog!! Løsner man gaffen ryger fisken af igen!! Der er altså ikke andet for at holde ved dem, og jo større jo hårdere!! Har tidligere været inde på figten med de nye spundne liner, som jeg mener skal holdes mindst lige så hårdt som monofillinerne. Bagrunden for det, er at de ikke fjedrende spundne liner har et bugserings ellement, som monofillinerne der fjedre ikke har. En sådan bugsering, med hurtig stram og slap line kan hurtigt få krogen ud af fisken!! Og som man kender det fra gamle biler!! er den eneste måde at undgå bugsering på.. at holde tovet stramt. En anden vigtig ting under figten er at holde stangen højt så fisken kan fjedre så meget på stangen som muligt.. også når fisken springer.. Der skal man bare holde den endu hårdere.. Igen for at undgå bugseringer!!


Med til historien høre at jeg aldrig bruger bremse.. Med undtagelse af mutihjul hvor det kan have sin berettigelse.. Er det det noget fanden har skabt!! Istedet køre jeg baglæns på hjulet.. Bremsen er sat så hårdt at den lige nøjagtig ikke springer linen hvis den hugger på klods hold!! og så er der ellers 100% føling med fisken.. ikke noget med at bremsen pludselig bliver varm, og spolen derfor bare køre rundt så linen bliver løs.. eller andre mystiske justerings skrækkeligheder!! Nej det her virker!! Den enste frygt jeg har haft med teknikken var da jeg fiskede multer i gamle dage!! dem kunne jeg godt nok ikke følge baglæns!! På et tidspunkt under et sinsygt multe udløb tog jeg chancen og slap håndtaget.. no problemos!! Da der blev lukket ned for gassen igen, fik jeg med en flad hånd straks fat i håndtaget igen.. uden nogen optæk til line kludder overhovedet. Jeg behøver vel næsten ikke nævne at mit tilslag er hårdt og kontant!! Ære være "Hammer Larsens Teknikken" den har givet mig mange gode fisk.


Linen

For mig er der ingen tvivl om at de spundne liner er de bedste til både havørred fiskeri og det meste andet!! En spunden line i tykkelsen 0,13-0.16 er perfekt, den holder omkring 8kg, og så kaster den virkeligt langt. Da jeg startede med at bruge spundne liner var det første der slog mig, ud over kasteegenskaberne, den direkte kontakt der var til agnen. Det var en fed fornemmelse at have så god kontakt til agnen. Men når så fisken kom på krogen, virkede det så volsomt at jeg holdt fisken med rimeligt løs line under figten. Det resulterede i mange tabte fisk.. Senere begyndte jeg så at holde dem lige så hårdt som på nylon linerne. Det hjalp og i dag mister jeg ikke mange fisk på de spundne liner. Hvorfor det hænger sådan sammen, er allerede omtalt under afsnittet om figten. En anden afgørende ting med hensyn til de spundne liner er efter min erfaring at de er så mørke som muligt. Det at fisken ligger mærke til lyse ting vender jeg tilbage til i afsnittet om farver. Men med hensyn til liner skal de enten være transperante elle mørke gerne sorte.


En smart måde at kunne skifte agn hurtigt på, med spundne liner, er at lave en lille løkke på linen. Bundet som tre dobb. kællingeknude holder den 98%. Linen føres gennem løkken i en bue. Buen kan så køres på agnens springring, og når man trækker til, låser løkken på ringen. Her er det smart at ringens åbning vender mod agnens øje, så åbningen ikke kan skære i linen. Når man så skifter agn kan løkken så bare køres af ringen, og man kan gentage prosedyren med at føre linen gennem løkken og køre den på det nye agns springring. Den virker ekseptionelt godt, det eneste farlige er at det er fristene at lade den blive siddende det meste af sæsonnen ud!! Som regel går det da også godt, men det skader ikke at forny den ind imellem. Hele løkke procedyren er vist på teg.


Hægter og svivler tilhøre efter min mening det forrige århundrede!! De er både klossede og besværlige,, ligesom de direkte kan forringe blinkets bevægelser.. Et ordentligt blink, fisket som det er beregnet til, vil da heller aldrig klinke linen.. Istedet bruger jeg en løkke, som vist på billederne..

  1. fra højre: Læg linen dobb. og lav en ganske alm. kællingeknude,, vigtigt er det dog at "lade den køre igennem" 3 gange, så den har noget at spænde på
  2. man har nu en traditionel løkke, men "skruede" man den direkte på ringen, ville den lynhurtigt "skrue" sig selv af igen.. Istedet:
  3. linen føres/vendes nu igennem løkken,, så man har en slags lasso, som da we were kids : )
  4. med fingrene, kan linen i lasso åbningen "køres" på ringen
  5. når linen strammes til, sidder løkken uhjælpelig fast.. Vigtigt er det dog, at ringens "hak" vender imod blinket, så det ikke skære i linen


Når man skifter blink, kan man så lynhurtigt "skrue" løkken af ringen,, åbne samme løkke igen, og gentage procedure 4 og 5 på ny

Knuden er målt til at holde 98% af brudstyrken.. Ligesom den er dobb. i det område hvor der er risiko for at komme i kontakt med fisketænder.. Den eneste fare ved dette system, er at det er fristene at lade den samme løkke sidde tur efter tur.. Som regel holde den da også utroligt godt,, men jeg vil aligevel anbefale at man laver en ny, på hver tur


Fangstnettet

Faoritnettet til havørredfiskeri må helt klart være et stort sneskonet, med en dyb netpose!! Førhen blev de lavet med nøje og besvær ude i klubberne, af bambus, bøjet over en skabelon!! Idag kan man få dem for næsten ingen penge, med et made in China, og det er faktisk udemækede net. Jeg foretrækker at rammen er så stor at en 75cm havørred uden besvær kan gå i.. Når den vel og mærke bliver nettet midt på kroppen!! Det her med at man altid skal tage ørreden bagfra i nettet, er ikke altid det sikreste!! Jeg har flere gange rendt efter en stor fisk med det halve af kroppen ud af nettet.. Løfter man så og det meste af kroppen glider den forkerte vej kan det gå grueligt galt!! Endu mere galt kan det gå hvis man tager en fisk forfra!! får krogen først fast i netmaskerne er det som regel sket!! Det sikreste er at nette den på midten så den klapper sammen og ryger ned i bunden af nettet!! Kun hvis fisken er større tager jeg den bagfra, det kræver ud over fisken er rigtigt træt!! At net posen er så dyb at den ubesværet omslutter hele fisken!! En for kort pose vil få ørreden til at svømme ydeligere fremad når dens hale støder på bunden!! En så lang pose skal selvfølgelig sættes op når den ikke er i brug!! Her er et stort gummibånd min løsning. Gummibåndet er viklet på håndtaget, og nettet er sat ind under det i en U form så det lynhurtigt kan frigøres med den hånd der ikke holder fisken!! Det må aldrig nogensinde være svært at folde netposen ud med en hånd !! har man en gang prøvet at bakse med en genstridig net pose når drømme fisken hugger, gør mand det aldrig igen!! Hånd taget på nettet foretrækker jeg kort og handy!! Ikke mindst fordi jeg har det i en elastiksnor rundt om skulderen, så det lige nøjagtigt ikke slæber hen af jorden.

Fiskestangen

Den fiskestang jeg haft størst glæde af til havørred fiskeri, både på kysten og i åen, er 9 fod. Den kan kaste op til ca 20gr, er mest helaktion, med en lille smule topaktion Den er selvfølgelig let omkring de 200gr, og så har den et håndtag der ikke er længere, end det ubesværet går fra kaste stilling venstre om, til indspinnings siden højre om. Jeg er rimeligt hård ved mit grej, da det for mig bare skal fungere. Den kommer aldrig ud af bagage rummet og hjulet sidder permanent på. Af samme årsag køber jeg det aldrig for dyrt, de ligger som regel omkring en lille tusse.. Men jeg kan godt forstå nogle giver der de ekstra penge for at have noget kønt håndværk at kigge på, tillige med.

Hjulet

Hjul med nummer str 2500- 3000, mener jeg er ideel til havørredfiskeri. Ligger prisen mellem 700 - 1500kr plejer det at være kvalitets hjul, men ligesom med fiskestænger kan jeg godt forstå dem som gerne vil give det dobb. for at få det eksklusive og helt gennemførte. I mit fiskeri følger hjulet som sagt stangen og kommer stort set aldrig ud af bagage rummet, når det ikke lige er for at fiske. Det skal bare virke!! Så for min egen samvittighed har jeg det bedre med at mosle hjul i den lidt billigere ende af skalaen!! Jeg har da også for vane at myre et hjul op om året.Øhm!!


Påklædning

Mit idealtøj til havørredfiskeri, består ud over den alm beklædning, af en fiberpels der dækker inderst, til og med hele halsen. Et par neopren waders som kan holde.. En jakke som er vandtæt, så man kan holde regn ude. Men ikke mindst vandtæt så den forhindre en i at få våde albuer, når man vader dybt!! En anden ting med jakken.. Den må ikke knirke højt pga divs indlæg, når man fisker.. Det kan ødelægge en stor del af glæden og koncentrationen når man skal høre på sådan et gammelt gulvbrædt!! Så skal jeg have en god varm hue, der ikke kradser!! altså af bomuld eller af fiberpels!! og til vinterfiskeriet et par stæke varme fingre handsker..

Vedligeholdelse

Som sagt ligger det udstyr jeg bruger, næsten altid i bilens bagagerum. Der er dog to væsentlige ting der indgår i mit sparsomme vedligeholdelses program ;o) Det ene gælder stangen. Her gnider jeg med et alm. starinlys på ferulen, det bevirker at stangdelene sætter godt fast, ligesom at top delen ikke drejer sig, så øjerne hele tiden sidder lige. Det andet gælder hjulet, hvis eneste vedligeholdelse består i at søle det fustændigt ind i symaskineolie/vaselineolie, både indvendig og udvendig, og kun tynd olie. Fedt har fanden skabt, og medvirker kun til at miste følingen med indspinningen. Ok jeg må indrømme, at det fedt hjulet er født med når man køber det, får lov at blive siddene, men kun det, og jeg bruger aldrig et nyt hjul før fedtet er tyndet op i den første tilsøling af symaskineolie.


Der er dog et sted på hjulet hvor fedt ikke kan undværes.. Hvem har ikke oplevet "den snakkende linerulle". I starten jeg oplevede fænomenet var jeg ved at smide hjulet ud.. Ligemeget hvor meget olie jeg gav hjulet, kom det med en konstant hvæselyd, Til sidst fik jeg lokaliseret lyden hen til linerullen som den skyldige!! Her bevirker olie kun at lyden bliver endu højere.. Først da jeg skilte hele linerulle ordningen ad, og fik det kapslet helt ind i tyk fedt, kom der ro på.


Agn og opgangsfisk 

Der har været mange teorier fremme om hvorfor de ikke ædene opgangsfisk i ferskvand indimellem aligevel hugger!! For mig at se skal forklaringen findes i at ørreden er et vævert dyr, ekstremt glad for at jage.. også selv om naturen har bygget den til at stoppe med at jage når den skal gyde!! Sikkert meget fonuftigt for at beskytte sit eget afkom!! Under de rette gode jagt betingelser.. med en rigtig lækkerbisken, kan den ikke holde sig tilbage, og bryder ud i en kort jagt!! Men at det er en jagt på en godbid er jeg ikke et øjeblik i tvivl om.


Kan huske da jeg selv var med på yngledragtprovokations vognen. Og en af de oplevelser der fik mig til at ændre mit syn på den!! Det var dengang vi brugte wobleren Stive Erik, som vi havde fundet ud af var rigtigt god til opgangsfisk!! En af de gode dage hen i oktober, var jeg ved Odense å, og jeg havde kun fået en wobler med i den "rigtige" farve!! Orange, rød og kobber. Havørredens yngledragt!!

Det første billede viser den gamle ide om at især opgangsfisk reagere på yngledragts farverne- kobber, gul og rød!! Men der er fandme ikke meget for øjet, når man ser ned i din æske Andersen!! Er det kommet spontant  fra flere, når de har kigget ned i min blinkæske.. Men selv om sanheden er knap så farverig ;ø) gjorde den hvide farve "igen" rent bord overfor opgangsfiskene!! Skal man bruge ordet provokation om agnen, må det være en provokerende fristene godbid!!


Er der nogen der umiddelbart kan se hvilke billeder der er bækørred og fjordørred i deres alm. farve, mod en havørred i gydedragt!! Grunden til deres farve må udelukkende være et spørgsmål om kamuflage i forhold til deres levested!! Nu mere snævert/lavt vandet er, nu mørkere plejer kamuflagen at være, for at falde sammen med omgivelserne

Jeg fangede da også en fisk på den. Men ak og gru.. det frygtelige sker og den sidder uhjælpeligt fast i bunden!! Jeg mister den og er parat til at gå hjem.. Havde godt nok en mere med.. men i en helt forkert farve!! Uden nogen tro på det overhovedet binder jeg den på, og tar et par kast.. Når lige at ægre mig endu en gang,, og så er der fisk.. Kan huske det var en kulsort han fisk med kæbekrog.. Og for det ikke skal være løgn. En til kort efter, og denne gang en sort hunfisk!! Og faven på agnen, ja selvfølgelig næsten helt hvid, med ganske lidt grønt!! Efter den oplevelse blev yngledragtprovokations teorien ret hurtigt skibbet og den "nye" hvide farve gav mig opgangsfisk som aldrig før.


Når man analysere det, er det egentligt klart nok at det stadig må være ædeadfæren der trigger hugget!! Havde det noget med yngledragten at gøre, ville det jo primært være sorte hanfisk med kæbekrog, opsat på at slås, vi fangede!! Men når jeg kigger i mine fangstjounaler er der en nogenlunde ligevægt mellem fangster af hunner og hanner!! Skulle det være yngleprovoktion, skulle agnen også være oppe i en str. hvor den reelt kunne ligne en konkurent til ynglepladsen!! dvs. noget med agn på min. omkring den halve meter!!


Skulle provokations effekten for alvor føres ud i livet, måtte man nok op i str. 50cm!! Først når havørreden bliver truet af en rival i den str. og opefter, kommer der en agresiv reaktion.. Vel og mærke kun fra hannen!! Om det er den reaktion Rapalla har haft i tankerne da de lavede deres XXXXXL udgave, melder historien ikke noget om.. Men den er skutte nem at kaste på en lille syv fods ; )


Jeg har flere gange både i virkeligheden, og på film set hvordan smoltene får lov til at stå omkring de voksne gydene ørreder uden at det røre dem en snus!! Først når en fisk trænger ind i området der kan udgøre en desideret konkurent, blander hannen sig!! Jeg har aldrig set to hunner slås.. de holder åbenbart en automatisk afstand, efter først til mølle prencippet!! Men hvad så med deres farvedragt!! Den er god nok med yngledragten, men jeg tror ikke på at de har den dragt på for at ophidse hinanden!! Nej der er en ren og skær kamuflage dragt!! hvis to store blankfisk lagde siden til og bankede løs i det lave vand, der karektisere gydebankerne, ville det tiltrække alt der hedder rovdyr, incl. vores art!! Ved at de faktisk får samme farve som de stationere ørreder, er de istedet rigtigt godt kamufleret!! Det der så stadig er lidt spændene er hvordan hannerne stadig kan kende andre hanner fra hunner!! Enten gør de som vi gør det, hvor vi især kender dem på kæbekrogen!! Ellers kan det også have noget med lugten at gøre!! Eller begge dele måske!!


Hvis havørreden ikke havde sin mørke kamuflage farve når den gyede, ville den nok tiltrække samtlige rovdyr incl. vores art, når den med en hel blank bredside vendt opad bankede gydegrus op!! Men faktum er dog at hannerne slås indbyrdes.. Om det så er ligesom hos os, hvor det er kæbekrogen vi kan kende hannerne på!! Eller om det er lugten!! Eller måske begge dele.. Måske er det den vej man skal prøve at provokere hannerne til hug.. En ildelugtene testeteron agn, med kæbekrog ; )


Men efter min opfattelse må grunden til at opgangsfisken hugger i åen, altså findes i et sjældent udfald på godbidder!! som igen må hænge sammen med der er forskel på de enkelte endivider!! Ellers ville fletallet.. som det bekendt langtfra er.. gøre det samme!! Den teori passer vist meget godt!! Hvem har ikke oplevet ørreder på kysten som var reelle grovædere og som blev fanget på de mest utrolige ting. Feks har jeg set en havørred omkring de to kg blive fanget på en185gr torskepirk incl en kæmpe gummimak, jeg har også før fået et stort tangstykke på krogen, meget større end blinket. Hvorefter en smuk 3kg fisk tog hele mulivitten i en mundfuld. Kunne forestille mig at det er ørreder med sådan en attityde, vi har en reel chance at fange som opgangs fisk!! For selv om de måske ikke ligefrem har lysten mere, til de helt store tang buske og torskepirke!! Er en rigtig lille lækker bisken, under de rette forhold!! Sikkert så stor en fristelse at den ikke kan holde sig tilbage!! Man kan måske ligefrem sige at det er provokerende fristene!! Så vi kan få brugt det gamle ord!! Omvendt er det med de rigtigt forsigtige ørreder, som vi kun lige med nød og næppe kan få kontakt med på kysten!! Når de først går op i åen, kan vi godt glemme det!!

Naturoplevelsen er selvfølgelig også en stor del af lystfiskeriets passion.. Ikke mindst et par af naturens/landbrugets sværvægtere kan give turen lidt ekstra kolorit!! Foriøvrigt fremragende terapi for unge knægte med lidt for meget testosteron i blodet, og heste under køleren!! Istedet for at skræmme livet af fredelige medbogere, så vis istedet str. på et vist par legemesdele, ved at klappe tyren!! På den "rigtige" side af hegnet ;-)


Men hvad er så en rigtig lækkerbisken til en havørred i åen!! Efter min erfaring er det samme agn, som den stationære ørred, foretrækker!! Jeg har lagt mærke til, at et af ørredens adels mærker er, at den er lynhurtig til at omstille sig de gældene forhold!! Feks, har den levet af sild, der er meste af sin tid i havet.. og den går op i åen hvor der ikke er sild.. reagere den ikke på sild mere!! Dette kan læses af den stationære ørred som så heller ikke reagere på sild!! Reagere den staditionære ørred derimod volsomt på et bestemt fødeemne/godbid vil opgangsfisken her, gøre det samme!! Dens udfald mod dette fødeemne vil selvfølgelig bare være noget ambuteret af dens manglene lyst til at æde det!! Men de få udfald der vil komme vil med garanti komme på samme fødeemne/godbid den stationære ørred heller ikke kan stå for!! Dette med at ørreden, så at sige indstiller kanonen på det fødeemne der bedst kan svarre sig at æde!! At den bliver sellektiv!! Må være kakateristisk for ørreden som art!! På den måde kan man faktisk godt kalde den for kræsen!! I modsætning til feks torsk og gedde der er sande opotonister og æder alt hvad de lige falder over!! Ørreden foretrækker istedet, at blive mester i den jagt der er mest fordelaktig!! Man kan måske udforme det endu mere højtideligt og sige at ørreden hurtigt finder ud af hvad der er crem de la crem i området!! og dygtig nok til at leve af det alene!!


Men hvad er det så for en Crem de la crem lækkerbisken de foretrækker i åen!! Den naturlige crem må hovedsaglig være de insekter den stationere ørred på det givne tidspunkt foretrækker. Det er vel også forklaringen, når man indimellem klør sig i nakken over hvad en 20kg laks vil med en lille flue!! Men som tidligere omtalt under agn!! skal vi ikke finde den ultimative godbid under naturlig/imiterende agn, men blandt agnsystemerne!! Jeg har godt nok prøvet mange agn gennem tiden, lige fra skewoblere til trollingsblink og gummijigs.. Det mest effektive jeg har prøvet, er blink med store udslag og roterende blink.. I min verden er det "selvfølgelig" synononym med Stripperen vendt begge veje.. Hvilke funktion af blinket opgangsfisken foretrækker, kan man så aflæse på de stationere ørreder.. For det er helt sikkert, at opgangsfisken,- hvis lysten skulle komme over den- vil følge sine små stationære artsfæller som en ørn i spurvedans!!


Som det er i dag med de handikappede fisk, er Power Bait suverænt det stærkeste agn. Det skyldes at det er lavet af de mest virkning fulde stoffer i ørredfoder, eller koncentreret ørredfoder.. Det er jo klart at fjerner man et dyrs jagtinstinkt, er det eneste de tør æde det de er blevet fodret op med.. Allerhøjst med en meget stille ufarlig bevægelse i vandet.. Så her har Power Bait alle kortene på hånden.. Især udformet som en lille kegleform, der helt ufarligt, men alligevel lidt interessant i formen, kommer efter en synkende Bombada!! Faktisk var jeg så iriteret over denne udformnings effektivitet, at jeg satte mig for at prøve den på vilde ørreder.. Gudskelov nøjes stort set alle de vilde ørreder med at nappe hårdt i Power Baiten.. De var ikke specielt vilde med at sluge det!!

PUT & TAKE AGN

Ligesom i mit øvrige fiskeri, har udviklingen af agn været den væsentligste drivkraft i mit P&T fiskeri. Tilbage i 80erne hvor den form for fiskeri for alvor tog fart, var der stadig så meget "vild" natur i ørrederne, så de stadig havde deres jagtinstinkt!! Det gjorde at de var ret nemme at fange på vores alm kunstagn. Men i dag er damfiskene så indavlede at der snart ikke er mere vildt instinkt tilbage!! Man avler konstant på de fisk der er tykkest og med færrest rifter efter kamp!! På den måde har man næsten frembragt en "karpeørred" der kan gå rigtigt tæt uden aggresioner!! De er derfor blevet væsentligt sværre at fange på agn der skal appelere til deres jagtindstinkt, men foretrækker istedet agn der minder om deres ufarlige fodder!! Et rimeligt godt bevis på at det er sådan det forholder sig, er at ligemeget hvor stor en bestand af fødefisk/skaller/løjer en given P&T sø indeholder. Har jeg stort set ikke set en eneste ørred de sidste 10 år med en af disse i maven!! Derimod har jeg flere gange set store fisk, med hele haler og karpelus.. et godt bevis på de har været ude længe.. men udmargerede som de værste nedgængere.. De kan simpelt hen ikke finde ud af at jage de fødefisk, der fra naturens side passer til dem..


American burger fiskeri!! Men det smager nu meget godt ;ø) Jeg må indrømme at jeg syntes de her store P&T konkurrencer kan være meget sjove.. Især da vi stadig havde D.M. med kontant præmier, på op til 100.000kr.. Desværre er der ingen "pengemænd" der vil sponcere dem mere.. I U.S.A hvor alt næsten som en selvfølge bliver vulgært!! Er der konstant konkurrencer med over 1mil. i førstepræmie.. Min største præmie var en første præmie på 5000kr, nede i Hudevad.. Når man siger konkurrencer, er det næsten synonym med Andy Nielsen, til højre.. Jeg har kendt ham lige siden han som ihærdig knægt, fiskede i Odense å oppe i Fruens Bøge.. Han er godt nok en hård hund ;o) Men er altid hjælpsom, og så er han en ekstrem dygtig fisker


Agn med et stort antal bevægelser, og bare lidt str. er til gengæld næsten bandlyst her.. Det er ligefør, jeg vil udlove en dusør til den der kan fange en fisk på en Apex, Raptor eller Stripper i alm trollings str. i et sådan vand!! ..Først når de præsenteres i de allermindste str. og fisket så langsom at de begynder at gå ensartet, kan de fange lidt fisk..Havde en sjov oplevelse med vilde agn bevægelser, i en sø for et par år siden.. jeg havde ikke rigtigt fanget noget på Stripspinneren og Osten, og prøver så at sætte


Volsomme ser de ud, de store regnbuer!! Men faktum er, at de er blide som lam.. Gennem mange generationer har man fremavlet en næsten "karpeørred" der kan gå mange sammen, uden aggresione.. Deres naturlige jaginstinkt er stort set væk, og istedet foretrækker helt ufarlige agn, der minder om det de bliver fodret med..


Agn til de rigtigt hårde sildeædere.. Hvilket som regel er lig med trollingsblink!! er næsten bandlyst til P&T!! Det er ligefør, jeg vil udlove en dusør til den der kan fange en fisk på en Apex, Raptor eller Stripper i alm trollings str. i et sådan vand!! ..Først når de præsenteres i de allermindste str. og fisket så langsom at de begynder at gå ensartet, kan de fange lidt fisk


Stripperen på vendt rigtigt, med alm. kystindspinning og de her vilde bevægelser.. lynhurtigt fanger jeg, som den eneste i hele søen, 2 store bækørreder.. de andre fik kun regnbuer.. Jeg har flere nap, og den får lige en sidste omgang på gashåndtaget, og jeg begynder at jigge med Stripperen. Så kommer der yderligt 2 bækørreder på land.. Det her sker inden for 20 min på en ret død dag, så pludselig havde jeg flere Tyskere om mig + en ejer af søen.. Ingen, især ikke ejeren, kunne begribe hvordan det kunne lykkedes mig at fange 4 bækørreder, og ingen regnbuer, specielt med udgangspunkt i der ikke var sat bækørreder ud det sidste år!! Bækørrederne var tykke og fede, med hele finner, så jeg er ikke i tvivl om de havde fået hele deres jagtinstinkt igen, og som de eneste ørreder i søen værdsatte de virkeligt, de volsomme bevægelser et agnsystem kan udføre.. Regnbuerne derimod var garenteret flygtede i vild panik.. Nu genudsatte jeg bækørrederne, men det kunne faktisk havde været spændene og se om de vitterlig havde småfisk i maven

Som det er i dag, med de "handicappede" ørreder, er Power Bait suverænt det stærkeste agn. Det skyldes at det er lavet af de mest virkning fulde stoffer i ørredfoder, eller koncentreret ørredfoder.. Det er jo klart at fjerner man et dyrs jagtinstinkt, er det eneste de tør æde det de er blevet fodret op med.. Allerhøjst med en meget stille ufarlig bevægelse.. Her udformet som en lille kegleform, der helt ufarligt, men alligevel lidt interessant i formen, kommer efter en synkende Bombada!! Udformningen er lavet af Csongor, frit efter formens opfinder Arif, der blev D.M. iP&T på netop denne udformning.. Man kan så diskutere sporten i at fange tamme ørreder, med koncentreret ørredfoder!! Jeg må tilstå at jeg bruger det ikke.. P&T er rigeligt kunstigt uden


Det er selvfølgelig også oplagt at fiske efter de forsigtige P&T ørreder med flue.. Det er jo på samme måde som Power Bait, et "stille" agn.. Små hvide Goldhead ala Csongors lørdagskylling str 8.. eller Magnus osv.. Eller endu mere ypperligt, små tørfluer hen på sommeren.. Igen prøv at lave din faorit i hvid, og få en overraskelse!! Små indsekter er måske nok også det eneste de forsigtige P&T reelt kan finde på og jage.. hvor en vandbænkebider høre til kategorien storvildt ;ø)


Med hensyn til agnsystemerne, er de specielt tvunget i knæ af det manglende jagtinstinkt!! Perfekte forhold med hensyn til vejr og temperatur, kan dog få den sidste rest af jagtinstink frem i fiskene, og i mindre perioder kan issenkrammet rent faktisk gøre rent bord!!


Geddefiskeri

Gedden

Tror de fleste af os har en ærefrygt når det gælder gedden. Den er ikke som ørreden smuk som pigerne i maj. Til gengæld giver den associationer til en anden kraftfuld person. En med horn i panden, Esox Lucius eller fanden selv, som grækerne døbte den. Kan vi som jægere forlange mere end smukke piger og fanden selv!! Det er ikke så meget jeg får fisket efter den, men alligevel har den altid været en uundværlig del af mit fiskeri. Som tidligere fortalt (den opindelige bog red.;o) var flere af mine barndoms åer rene geddereder. Det er nok de færreste der er klar over, hvor mange åer, der fra naturens side, er beregnet til gedder. Men prøv at sætte dig ned med et detaljeret landkort og find din faorit ørred å, og se hvor den henter sit vand fra!! I nok hvert treide tilfælde vil vandet komme fra en sø/mose. I hvert treide tilfælde, vil åen altså hvert forår få tilført uanede mængder af geddelaver!! Og hvem må afgive pladsen, det bliver ihvertfald ikke gedden!! Det skulle da lige være til gedden!! Faktisk tror jeg det faktum at gedden ikke bryder sig om konkurence, er den eneste grund til at der kunne være så mange ørreder i vores åer førhen. Et godt hul i en å kan i reglen kun huse en "voksen" gedde. Kommer der en anden til, vil den ret hurtigt blive elimineret. Maden, i dette tilfælde ørrederne har den derimod intet imod, og det er ikke løgn men jeg har før set to ørreder stå i læ af en stor gedde!! Nok et par naive udsættere, men alligevel. Forskellen på hvordan det er nu og hvordan det kunne blive, er hvor stort et geddehul i åen behøver at være!! I de omtalte geddereder jeg fiskede i som knægt, var alt over 30cm dybde optaget af gedder.. I de rigtigt slemme "reder" var ørrederne henvist til at stå helt inde på det lave vand eller oppe på toppen af grøden.. De skulle godt nok ikke have noget klinket!! Nu kommer jeg fra Odense, og netop Odense å er efter min mening et skoleeksempel på en misforstået gedde å!! Prøver man at sætte sig ned med et kort over Odense å, kan man se at næsten samtlige kilder stammer fra store gedde søer. Gav man Odense å fred i bare 1år.. Then  look whos back in town! Gedderne ville med næsten statsgarenti, sidde på stort set hele åen. Undtagelsen ville måske være nogle ganske få tilløb som ikke har deres udspring i de større søer.

Ved ikke hvor mange, der i grunden er klar over, hvor udbredt gedden er fra naturens side!! Mange af min barndoms åer i Jylland var rene geddereder, Prøv at sæt dig ned med et kort over dine faorit åer, og se hvor de får deres vand fra.. I nok hvert treide tilfælde kommer vandet fra en gedde sø/mose.. Hvert forår strømmer det til med geddelaver.. og hvem må afgive pladsen.. ja, det bliver ihvertfald ikke gedden.. Med mindre vi griber ind, som de gode hyklere vi er -Det skal jo være naturligt!!!! Billederne er fra Odense å geddekonkurencen. Et rigtigt sjovt initativ fra Odense å udvalg.. og viser tydeligt hvor hurtigt, The boys are back in town!!


Der er ingen tvivl om det er en formidabel jæger vi har med at gøre. Jeg læste et sted at gedden er vores hurtigste fisk. I korte ryk, kan en stor gedde, opnå en fart af over 40km/t. På den måde er der ingen af vores fisk der kan komme fra den, når den er inden for rækkevidde!! Hvem blandt ihærdige geddefiskere, har ikke prøvet at fået et chok over et lynandgreb lige foran ens fødder. I en af de rigtigt gode geddemoser vi fiskede i førhen, var det så slemt at vi ikke engang turde skylle vores hænder i vandkanten. Der var lurende øjne overalt!! Og tit kom angrebet inden for "skylle hænder zoonen"! Uvidende fiskere har for vane at blande deres grådighed sammen med dumhed. Men hang det sådan sammen, var vi nok verdens dummeste dyr!! Godt nok er der næsten ingen grænser for hvad en gedde kan forsøge sig med at fylde i hovedet, (som Peter Rødsgård udtrykker det.. Den ved jo nok ikke hvor stor den er!!) Men er det farligt, lære den hurtigt at passe på. Gamle gedder er nok de mest inteligente fisk jeg kender!! Flere gange har jeg fået et chok, hvor en sådan gammel fanden, ubemærket har stillet sig inde foran mig, lige under overfladen, for at se hvor det mistænkelige lækkerri kom fra!! I øjenkrogen har jeg lige anet noget mistænkeligt. Så kommer chokket og har vi et kort glimt øjenkontakt, jeg lettet på hatten.. og stille har den sunket tilbage i dybet igen. Prøv lige at kalde sådan en gammel fanden dum igen!! Eller endu være prøv at fang den!!


I nogle af de overfiskede moser jeg kender rører de ikke skaller med krog i. De er godt klar over, at når skallen opføre sig på den måde er der lusk i det. På et tidspunkt mødte jeg en konkurence fisker, i en sådan overfisket mose. Han kunne næsten ikke få fredfiskene i tale på grund af gedder. At det var gedder viste de udeblevne hug, samtidig med store vivler i området af hans forfodring. Men når han satte en skalle på krogen og lage den ud på nøjagtigt samme sted skete der ingen ting!! Lige så snart han fjernede den igen vendte vivlerne tilbage. Den mest inteligente gedde jeg har oplevet, var fra Odense å. Den holdt til oppe på eng stykket i Fruens bøge. Det var den gang der virkeligt var juniore til, så der gik ikke en dag uden der var nogle knægte der fiskede der. Det var i en sommerferie jeg lærte den at kende, så vandet var lavt og klart, og knægtene havde selvfølgelig set den store fisk ud. Prøv at komme med her, kom det hurtigt, da jeg faldt i snak med nogle af dem!! Jeg blev ført hen til et stille parti af åen, med en større koloni af åkander, og siv på begge sider. Prøv at se der ned, jeg blev henvist til et lille hul i sivbevoksningen.. Og lige neden for mig skimter jeg en efter forholdene gigantisk bred ryg.. For fanden hvor var den stor, den er ikke så lang, omkring en meter, men tyk som en gris!! Hvorfor har i ikke fanget den spøger jeg naivt!! De her knægte havde jeg hørt så meget godt om, at jeg viste de ikke holdt sig tilbage fra at bruge alle midler for at få uvildige fisk på land!! Prøv selv om du kan kroge den, kom det i kor!! Det kunne sgu da ikke være rigtigt!! Nu kunne jeg selvfølgelig aldrig finde på at bruge så tarvelige triks, selv over for store gedder! Men faktum var at bare line skyggen, var nok til at den suste ind i åkanderne!! På et tidspunkt fejlkroger en af knægtene en skalle, som der ikke må fiskes med, "selvfølgelig" lige uden for den store gedde!! Og jeg ser med egne øjne den bliver dyppet lige ned foran den. Den fik et chok over en skalle fra oven!! og suste igen over i åkanderne!! Den her gedde hverken kunne, og blev aldrig fanget!! Jeg mener at have oplevet hunde, der ikke var lige så inteligente!!

             

Agn

Agn til gedden er i store træk ørredagn i XL udgaven. Det er den kedelige udgave!! Den faverige udgave er alt hvad der bevæger sig under en str 48 i gummisko!! Faktisk har jeg været ved at indgå et væddemål om at jeg kunne fange dem på en af mine aflagte gummisko. Men de kendte mosen, og turde aligevel ikke være med!! Det må være en af de væsentligste pointer i geddefiskeri Er de ikke vandt til at stikke sig på kroge, er de både frygtløse og ekstremt nysgerrige!! Så når mange tror rigtige agn fisk er det bedste at fiske gedder med!! Passer det ikke.. gedden vil til enhver tid foretrække det der adskiller sig.

Agn til gedden er i store træk ørredagn i XL udgaven. Det er den kedelige udgave!! Den faverige udgave er alt hvad der bevæger sig under en str 48 i gummisko!! Der er ingen tvivl om at gedden kan være ekstrem grådig.. Men at sammenligne grådighed med dumhed, ville jo afgjordt gøre os til verdens dummeste dyr!! Det må være -lerning by doing- og har gedden først lært lektien i hvad der kan være faligt at proppe i kæften, kan den være ekstrem svær fange.. Billedet viser mine faoritter til gedden.. Sjovt nok, er det den nederste til højre, der har taget den "tidligere" oficelle Danmarksrekord på 18,7kg.. Der er skutte meget mad i sådan en lille 12gr Stripper : )

Ligesom ørreden, reagere den volsomt på de ægte agnsystemer der er til for at blive ædt. Men lære igen ligesom ørreden, at lækkerierne stikker, og bliver derfor nød til at ty til andre ting!! Men har man chancen, for at fiske i en rimeligt uberørt mose/sø, så prøv og se hvor vilde de er med issenkram i forhold til agnfisk!! På et tidspunkt fik jeg og tidligere omtalte Michael "drønnert" lov til at fiske i en sådan uberørt mose. Ejeren var ud over at være en flink mand, en ivrig jæger, og betingelsen for at fiske der var, at vi skulle slå alle de ællinge ædene gedder ihjeld!! Her oplevede vi at gedder rent faktisk kan jage i flok, selv om det egentligt skulle være imod deres natur!! ligesom de fra naturens side overhovedet ikke er bange for os. Når vi stillede os et nyt sted i mosen trak flere og flere hen foran vores fødder. Her med reel øjenkontakt til os, andgreb de så på skift når agnene blev trukket op ad vandet. Det agn vi i starten fik flest på var store blink og spinnere.

Det er ikke meget jeg får fisket efter gedden.. Alligevel har den altid været en uundværlig del af mit fiskeri.. Ligesom eventyret har helte og smukke prinsesser.. Skal der næsten være en Trold ;o) Lige med hensyn til ællinger.. Det er jo en gammel historie at de skulle være specielt udsatte overfor gedden!! Men jeg må indrømme at jeg har aldrig set et sådan (and)greb, med egne øjne 


Efter nogle ture, og over 40 gedder på land, havde de lært dem at kende, og så begyndte både levende og døde skaller og ikke mindst hele sild at være det bedste!! Indtil de så også fik lært dem at kende!! Det helt store stundt med andeledes agn, gjorde jeg sammen med tidligere omtalte Brian Pedersen Og drønnerten. Brian var inviteret med, og havde fået en pæn gedde på godt 3kg. Der var ikke rigtigt gang i den så jeg spørger om jeg må bruge lidt af hans gedde. Han kigger noget på mig.. men hvad!! så skære jeg den midt over og sidder halvdelen på en trekrog.. Nu vejede det omkring 1,5kg så jeg blev nød til at kaste det ud med hænderne!! Det er typisk Kent, kommer det fra Michael.. Hvis du får noget på det går jeg!! Efter to omgange på hjulet kommer der en stor hvivel, og Micael er på vej over bakken. Den vejede ikke mere end 5,5kg, men siger alt om hvor store oppotinister gedder kan være, med hensyn til agn!! Det var også, i selv samme mose Michael fik en død sild til at svømme som en levende, og på den måde gav bolden op til den todelte JR. Det agn var virkeligt giftigt til gedder, det samme galdt for den Stive. Men ligesom med skaller, kun når de havde set for meget isenkram!! For lige at gøre historien med supermosen færdig!! Bonden kom ned flere gange for at se hvor mange ællinge ædere vi havde slået ihjeld!! Men hver gang var det ikke sådan ligetil.. (Vi skulle jo også kun tage ællinge ædere!!) På et tidspunkt fik så to lokale knægte lov at fiske der, på samme betingelser som os!! og de to stjerner!! savede både deres og vores gren over.. Der lå der døde gedder overalt.. Vi må håbe ænderne i det mindste fik glæde af masakren!!


Ud over en fed gedde tur, får man ofte ekstra oplevelser oven i hatten.. I en af de gode geddesøer jeg kender, fandt vi ud af der var en bestand af kæmpe abbore.. Det må siges at være en forrygende figter, når den når over de 35cm.. Bukken på billedet viste åbenbart hvad en fiskestang var!!lidt trist, vi så sjældent kan komme tæt på de smukke dyr!! Men selv om det direkte er jægernes skyld.. Kan de jo sige det samme om vores forhold til fisk.. Vi kan jo heller ikke nøjes med at kigge på dem


I dag er det sjældent jeg får lejlighed til at fiske i jomfrueligt geddevand.Så den smule geddefiskeri jeg dyrker, er som regel på hårdtprøvede fisk!! Her gives der ikke ved dørene, så der bliver næsten udelukkende brugt ørredagn i XL. Stripperen i 17 til 28gr er med sine flotte mål, helt klart min faorit. Lige i røven på den, kommer den så, som omvent Stripperspinner. Kun en gang har jeg prøvet de to agn i jomfrueligt geddevand, -og vågner stadig indimellem badet i sved!! Nej, men det var vildt. Den Danske rekord gedde på 18,7kg blev da og så taget på Stripperen,- og i min verden var det ikke tilfældigt!! Den blev fanget af den dygtige fisker Amir fra Odense, ude i Ibjergvejens p&t. Det var i "selvfølgelig" i febuar, og allerrede ugen efter stod jeg samme sted. Lige der jeg ankommer ser jeg to knægte der allerede er i gang med at fiske. Det ligner rigtige eksperter der havde hørt det samme som jeg, og også lige skulle se om der var flere hvor den kom fra!! Det var der. Da jeg lidt senere får snakket med dem, har de fået en anden monster gedde på 16,5kg, denne gang på en død sild. De var på vej hjem, så jeg kunne få deres sild de havde tilovers. Jeg stiller mig over på nøjaktigt samme plads de kom fra. Jeg prøver først lidt med en mega stor tyndpladet "hjemmelavet" Stripper, men der sker ingenting. Så prøver jeg at vende den som Spinner, der sker stadig ingenting. Hjemmefra havde jeg også lavet en kæmpe Jack Rapid to delt, på over 20cm, den ser kanon giftig ud som den kommer svømmende. Men der sker stadig ingenting. Så kommer en af knægtenes døde sild på. Stille for den lov til at svæve langsomt over bunden, det ser vildt frækt ud. Men der sker stadig ingenting. Faktisk har jeg opgivet, da jeg sætter den "rigtige" Stripper på i 28gr på. To gedder over 16kg på en uge er vel også at give den rimeligt med gas!! Står lidt i mine egne tanker, da jeg pludselig får en fornemmelse af der sker et eller andet. Jeg kigger ned, og venner, jeg har fået mange chock i mit liv, men det her slår næsten alt!! Efter blinket Følger noget umiddelbart uvirkeligt stort og bredt.Faktisk ligner det en af de her store udendørs affaldstønder jeg har på krogen, og som et spøgelse bare følger med, uden nogen form for modstand. Men det er det jo ikke, men det er også uvikeligt der er en fisk!! Men det er det!! og den kommer helt med ind til mig. Havde jeg stået i vandet med waders på, havde jeg nok faldet om!! Men solidt på på det tørre kunne jeg se den gik og småpillede i krogen.. Den overvejede uden tvivl om den skulle tage den i munden!! Men det blev ved tanken!! Fanden hytter sine egne, fristes man til at sige.. men stadig en vild oplevelse!! Det mest interesante er måske hvorfor den følger en så lille agn helt ind til land!! Der er altså ikke meget mad i 28gr frem for de store sild, blink og woblere den blev præsenteret for!! Den eneste forklaring jeg kan se, er den samme som hos ørreden. Det rovfisken finder attraktivt behøver på ingen måde at være noget vi forstår. Regne stykket  bag agnen kan vi derimod finde frem til, og mere behøver vi vel stort set ikke at forstå!!


Alle de forskellige P&T søer, har givet gedden en ny legeplads.. Flertallet af disses ejere, er begyndt at sætte dem ud i deres søer, for at holde antallet af skidfisk nede.. Skidtfiskene æder jo dafnierne, der igen æder algerne, som på den måde holder søerne klare.. Denne pagt med "Fanden selv" har resulteret i renere søer.. Men ligesom i eventyret, tager han sig godt betalt.. Her i fede ørreder. Ørredernes kost på kraftfoder, ses da også direkte på geddernes drøjde. Ligesom jeg har ladet mig fortælle at ørredfoderets røde favrve, direkte går i gedderne, og gør dem røde i kødet


Nu skal vi selvfølgelig heller ikke springe det mest oplagte over over!! Især i en p&t hvor de næsten dagligt får en indlæring om det stikkende issenkram. Geddernes utrolige størrelse her skyldes selvfølgelig den kontinuerlige udsætning af ørreder. Især disses kost på kraftfoder, ses jo direkte på geddens brede og drøjde!! Så en næsten helt sikker måde at fange en af monsterne på, vil være ved hjælp af en dybt kritisabel, "fingeret" ørredudsætning!!

For at gøre det rimeligt overskueligt kunne man nøjes med at sætte 10stk ud!! I hver af disse placeres en god stor trekrog i rygfinnen. Den skal være forbunden til en kraftig line. Linen skal være lige så lang som søen er dyb, og for enden bindes en halv liters tom cola flaske!! Alle 10 ørreder skal sættes ud nøjaktigt samme sted som de plejer. Og jeg vil gerne sætte "Poker" meget på, at inden for en uge sætter monsteret på en af linerne. Cola flaskerne, kan så fanges ind med noget kraftigt kystgrej evt. en Belly boad, hvis altså nogen tør!!

Man kan så spørge hvad sport der var i at fange den på den måde!! Teknikken kræver under alle omstændigheder en aftale med ejeren, da der nok kun kan fiskes på den ene måde, i den pågældene uge. Sikken en ballade der kunne blive med ti tomme Cola flasker susende rundt sammen med ti børne familier!! Det eneste fornuftige argument jeg kan se for at benytte et så tarveligt trick, ikke mindst over for de 10 ørreder der bliver plaget ihjeld. Er en mulighed for ejeren, at få Danmarksrekorden. Argumentet med at de tar mange ørreder, har de fleste søejere, som tidligere omtalt, fornuftigt nok gjordt op med. Men ok måske er det bare tanken det hele handler om!! At vi kunne fange en sådan gammel fanden, hvis vi virkeligt ville!! Lad det efter min mening blive ved det!!                                                                                             

 

Trolling

Lad det være sagt med det samme, jeg er ikke "blåtblodet" trollingsfisker. Men i sammenhæng med dem jeg kender der virkeligt dyrker det, syntes jeg alligevel der har væet nogle gennemgående linier i trollings fiskeriet, jeg har lagt mærke til.


For mig at se må den væsentligste nøgle i trollings fiskeriet, være affiskning af dybt vand. For med trolling har vi en reel mulighed for at fiske de "store steder" som ellers ville være fulstændigt håbløst ved alm kastefiskeri!! Selvfølgelig kan man også bare fiske med et par liner ude efter båden inde på lavere vand. Det er uden tvivl også rigtigt hyggeligt.Men det er også hvad det er!! Først når vi kommer ud på dybere vand begynder trollingsfiskeriets verden for alvor at vise sig!! Med dybere vand mener jeg hvor man ikke kan se bunden. Som regel fra ca 6m.


Når bunden forsvinder ud af synet, er det første der slår mig.. Hvordan finder man nogensinde en fisk i alt det vand!! Det var også det store problem for de første pionere der dyrkede det herhjemme!! Her må jeg nævne den super skrappe notorius "skolemesteren" men flinke mand Lars Therkildsen og igen det tidligere omtalte es Steen Petersen, og ikke mindst den ægte blåtblodede trollingsfisker og gode ven Jørgen Wolner.. Disse tre fyre var sande pionere i det Danske dybt vands trolling!! De fiskede også alle tre sammen, i perioder.

Da de startede med at trolle på Øresund, var det med "store" blink, alla 28 gr Toby.. Senere kom så de helt "urealistisk" store trollings skeer ala Big Ed.. Men når man prøver at skille det ad, var pionerene ikke helt ude i skoven, med deres 28gr.. Billedet viser to jernplader på nøjaktigt 28 gr.. De er altså reelt lige store.. Den ene kan bare i kraft af sin tynde plade, ses væsentligt længere væk end den anden


Tre af de helt store pionere i Dansk dybdetrolling.. Først Jørgen Wolner, bosat på Bornholm, og måske den første der anskaffede sig downriggere i Norden.. I kraft af sit arbejde som pilot, gik han på opdagelse i de Canadiske grejbutikker.. Her så han, den helt "nye trollings verden" som han med succes, tog med hjem.. Den næste Lars Therkilsen.. Ægte "fuldblods" Jørgens gamle fiske kammerat, som også var med i opstarten, og her med den tidligere DK saltvandsrekord i Laks.. Tilsidst, men ikke mindst.. Es.. Steen Pedersen.. Altid flink og hjælpsom, og en gudsbenået fisker.. Det var ham der først brugte "Den Stive" til trolling ligesom det var ham der indså/indførte Dodgeren/Flasheren i "vores" dybdetrolling.. Det var "selvfølgelig" også ham der fik mig igang med Stripperen


Da de startede deres pioner arbejde var det på bagrund af enkelstående fangster af monster blankfisk i Øresund. Disse fangster opstod i reglen som bifangster under torskefiskeri!! Men det burde kunne gøres rigtigt, specielt med baggrund i de mange elve over på den Svenske side med masser af storfisk!!


Nu var det stort vand med store fisk, så der skulle store agn til!! Et mega stort blink til ørreder var på det tidspunkt en feks 28gr toby.. Større end et sådan agn til ørreder rystede man på hovedet af!! For at få det ned i den rette dybde satte de i reglen et stort ca. 50gr blylod foran!!


Da de startede Jagten på Øresunds storfisk, var der langt mellem snapsene!! Men det lykkedes indimellem og så var der tale om super flotte og tykke fisk. En ting der slog dem var at næsten samtlige af disse gigant ørreder var proppet med en bestemt ting, Sild!! Deraf det senere begreb sildeædere!! Og disse sild var ofte store nok til selv at hugge på Tobyen!! Så hvad!! Tror det var Jørgen Wolner der fandt det der skulle revolutationere ikke bare Danske men hele det Nordiske trollingsfiskeri!! Som flykaptajn var han ofte i Canada, og så snart han havde lidt fritid gik han på opdagelse i de Canadiske grejbutikker. Herovre var trollings fiskeriet allerede i 80erne højt udviklet, og især to ting bed han mærke i.. Downriggeren, og de helt surealistiske kæmpeblink de brugte.


Breakpoint, Raptor og den lette "Stive".. Alle tre agn lavet ud fra 6 tals målene, specielt med henblik på trolling.. Som tidligere omtalt er de fyldt til randen, med mere eller mindre "kunstige" mål.. Især i kraft af deres tynde plade tykkelse/lette vægt.. Det kan være fordelaktigt, da de ikke behøver at kunne kaste overhovedet!! Jørgen Wolner har valgt farverne, som nok må siges at være ret tæt på hvid ;o)


Men det skulle selvfølgelig prøves hjemme i Øresund. Tror ikke det er nødvendig med en længere båltale om det virkede!! For det ved vi alle i dag, men dengang var det flot af Jørgen at give det chancen. Kan huske da jeg første gang så en Big Ed. Jeg troede det var løgn.Selv til gedder var den stor!! Men en formildene ting i dens størrelse var dog dens ringe vægt!! Faktisk kunne man sige det var en 28gr Toby der var hamret helt ud så den blev flad og stor!! Men stadig kun 28gr!! Og det må helt klart være en af pointerne!! De store flade trollings blink kunne samtidig med de var små!! i vægt. Ses langt væk!! Og så åd de jo også sild der synede mindst lige så store!! Et agn blander sig dog med tyndplade blinket. Det er væsentligt mindre. Men må både kunne ses langt væk, samtidig med den er ekstremt attrativt for fiskene. Det er selvfølgelig Apexen. Den vender jeg "igen" tilbage til.


Dette at agnen skal kunne ses, så langt væk som muligt, uden at fisken mister lysten til det. får Steen Pedersen til først i 90erne til at eksperimentere i Dodgere og Flashere, også fra Canada. Luskebuksen siger ikke en lyd, det første lange stykke tid. Men tonser laks op..Først da en anden rigtig skrap trollings fisker, Flemming Snowman deler kahyt og vistnok også en hel flaske wisky, en vinter aften på Bornholm. Går han til bekendelse.. Dodgeren og flasheren virker ekseptionelt, især til vinterfiskeriet hvor laksen står dybt nede i mørket. De er nysgerrige og kommer helt tæt på, hvor de får øje på de mindre synlige og mere attraktive agn. Den Stive er som skabt til dette fiskeri, da både Flasheren og Dodgeren kan rykke rundt med dens døde bevægelser, uden modstand... Ikke mindst i hvid, virker den.. selvfølgelig!!.. Dodgeren/ Flasheren skal selvfølgelig også være hvid.

Dodgeren/Flasheren var den "næste" revolution inden for dybdetrolling.. Nu kunne laksene for alvor få øje på "blinket".. Når de så kommer tæt nok på, ser de den "lille" mere atraktive godbid for enden.. Stor ørreden vejer ca det samme i pund som laksen vejer i kg.. Blankfisk i den str kan næsten kun fås under trolling


Denne opskrift har efterhånden stået på stand by, gennem flere år, da det virker fint. Men jeg syntes nu det er lidt ærgeligt at de ikke har givet Stripperen en chance!! Jeg vil "igen" tage munden fuld og påstå at Stripperen vil udfiske ethvet andet agn, når det gælder sildeædere.. Bagrunden er ud over at høre hjemme i det store åbne vand, selvfølgelig at dens "tal" er maximalt!!


Når det gælder forår/sommer/efterårs fiskeri, er det som regel højere oppe i vandet det foregår. Her er der mere lys, så agnen bedre kan ses. Til det fiskeri kan Dodger/Flasheren undværes!! Når der vel og mærke bruges agn der kan ses langt væk!! Her vil mit bud ud over Stripperen, være både Raptoren og Break Point.. De kan både fange fisk, og ses meget langt væk.

Det kan uden tvivl være en dyr hobby at være fuldblods troller.. Men man kan jo som jeg har hørt flere gøre, slå sig sammen om en båd, (Med folk man vel og mærke kommer rigtigt godt ud af det sammen med) Mindre kan selvfølgelig også gøre det.. Jeg ved flere af de "gamle" Bornholmere, bruger ganske alm joller og godt vejr!! Under alle omstændigheder er laksen i enhver henseende en formidabel smuk skabning.. Efter min mening kun over gået af en.. og alle pengene værd ;o)


Havørredhistorier


Den "halv" Stive !!

Man kan ikke skrive en bog om lystfiskeri uden at komme ind på nogle utolige historier. De bedste af dem kræver mindst to arme, og ikke mindst tillid!! Tillid er nok nøgleordet når vi "minutiøst" genfortæller vores oplevelser.. Jeg skal her ikke nævne navne, men jeg kender flere hvis historier der kunne spilles violin til. Som en klog mand udtrykte det: Det gør ikke noget det er løgn, bare det er spændene!! Og vi vel og mærke ved det!!


Nu tilhøre jeg selvfølgelig den absolut sandfærdige type!! ;o)


Den første "sande" historie, handler om det vildeste orgie "i tabte fisk" jeg har oplevet med havørreder på kysten. Det var en smuk foårsdag marts, og vinden og vanskiftet fra højt til lavt, passede perfekt til Langø på Østfyn. Da jeg kommer til pladsen er der selvfølgelig, allerede to mand igang. Heldigt nok går de længere henne ad stranden, end jeg havde tænkt mig. Jeg fisker stykket stille og roligt af. og da jeg er nøjaktigt ud for et lille stenrev, som er stykkets buls eye, for jeg et hårdt stød i agnen.. Det var dengang med den todelte J.R. ,og det er så uheldigt at den ved det hårde stød for slået bagenden op på linen. Wobleren rotere/vælter så igennem vandet med bagenden først.. og efter min erfaring med den todelte, så vil den automatisk blive taget når ørreden først har slået den. Fint når den vender rigtigt, men her er der ikke andet for, at få den fra den, inden den gennem skuer bedraget!! Så jeg spinner ind alt hvad jeg kan. Som verdens største spinner, kommer wobleren susende ind. Tror selv en hornfisk ville have svært ved at følge med, men tre meter fra mig rejser en stor bølge sig efter wobleren, og fandens så har den den.. Hvad gør man ved en fisk der har taget en wobler modsat!! For mig var der ikke andet at gøre, end håbe det bedste og lynhurtigt få den op!! Så jeg myre en rigtigt flot overspringe over 4kg, nogenlunde som man tatter ål, og det lykkedes næsten, i vandkanten slipper den dog sit tag og kampen er tabt.. Arg.


Men det er jo skæbnens spil, og det er dem man mister man aldrig glemmer, og bla bla. Jeg var rigtig ærgelig, men fortsætter fiskeiet hen til de to fyre.. har i fanget noget.. Nej , og hvad med dig.. Jo, og så fik de min lidelses historie. Nå siger den ene, jeg vil lige op og have lidt mad og en på øjet, så kan jeg lige tage din ørred med på vejen!! Sjov mand!! Tænker ikke videre over han stiller sig hen hvor jeg midstede fisken.. Lige indtil store råb for mig på andre tanker.. Jeg har den råber han!! Hva, det kan ikke passe, en sådan stor gammel fisk hugger ikke så kort tid efter igen!! Men han har sgu en ret stor fisk på. Jeg kommer derhen og vi får den på land. Det er en rigtig flot fisk på omkring de 2,5kg, men det var altså ikke den jeg havde på før.. Den var større.. Han kigger på mig som var jeg bilsælger.. Han tar sin flotte fisk og går op til bilen. Jeg begynder at tvivle lidt på min propotions sans, var det virkelig den fisk jeg havde på, som ved en anden vinkel syntes større!! Og kan nogle ørreder virkeligt finde på at hugge så kort tid efter de har været ved at komme på land.. Længere når jeg ikke at tænke, da en stor vivel viser sig på nøjaktigt samme plads igen.. Hva.. Jeg kaster derud og omgående klapper en +2kg på igen!! Vildt, men det forklare jo en del!! Mens jeg kæmper med den, viser der sig nye vivler rundt omkring, flere af dem længere ude. Så da jeg får den første fisk på land, skifter jeg over til den Stive JR. der kaster noget længere. Den er i sit begyndelses stadie, så der var mange ting jeg ikke viste om den. Specielt det faktum den er afhængi af sit gennem løb for ikke at miste fiske.. Lige den detailie fik jeg banket ind med en mukkert den dag. I første kast med den Stive kommer der en stor bølge susende.. fast fisk. Det er igen en på mindst 4kg, den vælter lidt rundt og er væk.. Det er ikke rigtigt.. Jeg ruller videre og en ny bølge rejser sig, og fandme igen en mindst 4kg, tar fat ruller lidt rundt og er væk!! Det her er altså for for for for!! Den anden makker er også begyndt at fiske på pladsen, og spørger venligt om jeg vil låne en ordentligt krog.. Men jeg ved det må være noget ved udformningen.. men hvad.. Vi fisker videre og jeg mister og mister. De "få" fisk jeg får med op er alle under 2,5kg. Da jeg på et tidspunkt har tre jagtene efter over 4kg, hvor den største langt over 5kg, får fat og ryger af igen, skifter jeg tilbage til den todelte.. Jeg havde simpelthen ikke nerver til at miste flere store fisk.. Så hellere de mindre hug, som så sidder der. Endelig blev en af de større fisk siddende på krogen.. Den havde da ihvertfald længden som flere af de store. Desværre var det en nedfald, om end en pæn nedfald, på 3,5 kg!! Makkeren havde også fået flere pæne fisk.. Men det antal fisk jeg havde haft på og mistet den dag, havde hverken han eller jeg, nogensinde set eller hørt mage til!! Jeg tør næsten ikke sige det højt, men jeg mistede ihvertfald 8 mellem 4 og 6kg den dag. Vi var da også enige om at hvis jeg kunne lave den Stive så den "kun" midstede 4/5 af alle de fisk der huggede den, ville det sikkert være verdens bedste havørredagn!!


Efter ca en time, døede fiskeriet ud. På trods af den høje tabsprocent havde vi alligevel nået af få over 15 på land, og vi sidder nyder en smøg, og kigger på den parade af flotte fisk vi havde valgt at vælge!! Der ligger 5 overspringere mellem 2 og 2,5 kg.. Makkeren det var gået op til bilen kommer tilbage, og det hoved han stiller op skulle være filmet.. Jeg sagde jo til dig det ikke var den fisk!! Tror godt jeg kunne have solgt min bil til ham!! med en god fortjeneste!!

 

Den Stive i det varme!!

Den næste historie handler om da jeg fik skudt mig ind på den rigtige udformning af den Stive.. Som sagt mistede den et hav af fisk, og for at finde en løsning på problemet havde jeg prøvet at lave den som gennemløb. Med gennemløb var det oplagt at give den et spids hoved.. Og når den fik et rigtigt spids sildehoved skulle den selvfølgelig også have en halerod.. Den så efterhånden rigtig giftig ud.. Det var i April, jeg havde næsten udelukkende fisket på kysten det forår. Her havde den "nye" Stive vist sig ekseptionel god. Så det kunne være lidt spændene at prøve mit nye superagn på min gamle top plads, ved Fyensværkets udløb i Odense å.


Da jeg kommer til pladsen står en af mine gamle fiskekammerater. Krigesjæl men flink mand Dan Blumenfeld på pladsen.. Der havde ikke rigtigt være noget på Cigaren, så han gad ikke rigtigt mere.. Det plejede ikke at være gode tegn når de ikke ville have Cigaren, men nu skulle den nye Stive alså have chance. Dan var lige kørt, og i først kast kan jeg mærke der er noget der tar fat i den. Kan det virkeligt passe det allerede var fisk!! Jeg strammer linen op, og den er god nok, en rigtigt flot fisk på omkring de 50cm har taget den perlerent. Jeg får den på land og i næste kast gentager det sig, endu en fisk på ca 50cm tar den, og næste kast igen, og igen.. Jeg tæller op til 25 havørreder fra 50 til 56cm med den største på 2,6kg.. så gider jeg ikke tælle flere, men får ihvertfald ydeligere 5, og det er vel og mærke i hvert eneste kast uden undtagelse.. Mister jeg en, er der omgående en ny der hugger. Det hårdeste var næsten jeg var nød til at trække samtlige hen for enden af gelænderet og bruge net, da de var for store at trække direkte op i linen.. Der var ingen tvivl om at denne udgave af den Stive virkede. Da jeg stoppede fiskeriet huggede de stadig i hvert kast!! Vildt at tænke på hvor mange ørreder der egentligt stod der!! og så næsten i samme str!!


Tre dage senere står jeg på samme plads igen. Men nu om morgenen. I første kast et ordentligt sug i stangen, og jeg får en flot blankfisk på 4,6kg og 75cm.. Det er nok og jeg stopper!!

Igen tre dage senere, nu om aftenen. De første 15 kast femten fisk, med den sidste på 4,3kg og kun 66cm. Så var det nok!!


To dage senere står jeg der igen, nu om morgenen, og i første kast starter en af de vildeste figter jeg nogensinde har oplevet. Da agnen er lige ud for mig mærker jeg et par forsigtige hug.. jeg strammer linen forsigtigt op, og så kommer den.. Et hårdt langt træk og den står ude mid i strømmen, jeg tænker først det igen er en flot +4. Den makker da også hurtigt ret og kommer stille ind til mig. Lige da jeg skal til at løfte den op mod nettet, trækker den den igen hårdt, og står i løbet af sekunder igen ude midt i strømmen!! Det var fandens, det må være en +5 for at kunne trække sådan! Det høre med til historien at det var i den gryende morgen, så der var ikke meget lys at se den i. Nå men efter lidt tovtrækkeri lader det til den endelig overgiver sig, og kommer igen helt ind til mig. Men da jeg vil løfte den mod nettet, gentager samme historie sig, og lynhurtigt står den ude midt i strømmen endu en gang!! Hva fanden er det her!! For at have så mange kræfter måtte det være en +6. Nu begyndte jeg godt nok at få bukkefeber!! Jeg får den yderlig en gang helt ind til mig, og endu engang gentager den samme stundt.. Så vil den ikke være der mere og begynder at trække ned af kanalen, efter ca 50m står den ude midt i kanalen, hvor den flere gange tager tilløb til længere udløb. Men nu er den vist langt om længe ved og være rigtigt træt, og i det tiltagende lys kan jeg nu endelig få øje på den. Den står lige under overfladen.. Men der er noget galt.. det kan ikke være den fisk der.. den er ikke meget over de 70cm!! Men linen følger den godt nok.. hvad så, er den fejlkroget i en brystfinne eller!! Længere når jeg ikke at tænke, for pludselig vender den siden til mig, og ligger i overfladen!! Er du sindsyg hvor er den dyb.. Jeg kan uden modstand trække den ind til nettet. Efter nøjaktigt en halv time, havde den kæmpet sig ihjeld. Hvor er den smuk, en helt blank overspringer på 7,1kg og kun 73cm og 57cm om livet.. En af de flotteste ørreder jeg nogensinde har fanget.. Og så gik jeg hjem ;-)


En lille uge efter står jeg endu en gang på pladsen. Jeg har selvskab af en ældre fisker der fisker med Cigar flue!! OG VED I HVAD JEG FIK IKKE ET ENESTE HUG. I mens fangede den ældre 3 flotte fisk på Cigar fluen!! Bortset fra det komplicerede element med, det ikke er alle steder den Stive virker, virkede den perfekt!! Senere fandt jeg frem til det kun var når vandet var koldt, de ville hugge den i Fynsværkets kølevand.


Som eftespil skal det med, at det antal af ørreder i Fyensværkets kølevand, ikke findes mere!! Det sluttede først i 90erne, i en kombination af et stop for småfisk i kølevandet, forminskede udsætninger og ikke mindst at vi er blevet alt for dygtige til at fange dem!!

 

Stripperen tar Den Stive!! Øhm..

Den sidste sandfærdige historie, handler om da Stripperen satte den Stive til vægs, på den åbne kyst.. Den Stives enemærke. Det var en forårsdag i starten af århunderet. Min gode ven Torben Jørgensen og jeg havde sejlet til Bogø ved Assens. Vi havde erfaring for, at lige disse ørreder der holdt til her, var verdens sværreste ørreder. Faktisk var det på tre ture kun lykkedes at fange en fisk, som selvfølgelig blev taget på den Stive. Og det var ikke fordi andre ting ikke havde fået chancen. Alt var prøvet, men vi havde kun haft en følger på andet end den Stive. Lige den ene følger kom da Torben havde en stor klump skidt på et Snapperblink, Da skidtet kom af blinket værdigede den det ikke et blik!! På et tidspunkt havde vi også rendt ind i en støre samling af ihærdige fluefiskere, 7mand talte vi. De gik til den over et pænt stykke tid, men fik ikke en fisk. Så det var svært, rigtigt svært. Det mest frustrende var at der var fyldt med store flotte fisk, der gladeligt fulgte efter den Stive, og ind imellem slog til den.


Der var selvfølgelig en bagtanke med turen.. Stripperen skulle for første gang, ud i et slagsmål på liv og død mod den Stive.


Det var som sagt i starten af århunderet hvor jeg lige var blevet færdig med Stripperen. Torben havde kun lige lært den at kende, og det var inde i fjorden, han havde set hvor giftig den kunne være. Herude på åben kyst troede han ikke på den ville have en chance mod den mægtige Stive!!


Da vi ankommer til pladsen tilbyder jeg Torben at han kan gå først med den Stive!! For at give testen den størst mulige troværdighed!! Han ryster på hovedet, du har ikke en chance, og så med de ods!! Kort tid efter kommer det sejrssikkert, jeg har en.. han får en lille køn fisk over målet.. det sagde jeg jo!! Den Stive er det eneste der virker her.. Vi fortsætter og kort tid efter er han der igen.. nu er der en til.. jeg når lige at se hans stang for et stød.. og så ikke mere.. han fisker lidt videre efter den, men den vil ikke mere.. En af de sædvanlige sværre fisk, dem kan vi ikke gøre noget ved, og så forsætter han. Da jeg når der hen, bliver det rigtigt rigtigt spændene.. En af de svære fisk har jeg stående lige ude foran mig. Da jeg starter indspinningen ind over området har jeg hjertet oppe i halsen, tar den den, er konsekvenserne næsten uoverskuelige.. og så sker det, et hårdt sug i stangen og den sidder der!! Både Torben og jeg kigger forundret på den smukke 50cm ørred der kommer på land!! For første gang siden den Stive kom frem er den blevet slået af et andet agn på åben kyst, som vel og mærke blev brugt efter den Stive havde fået chancen.


Nu kunne det jo være et fantastisk tilfælde, mente Torben og fisker videre. Kort tid efter gentager nøjagtigt samme pocedure sig. Torben har et hårdt slag på den Stive, og da jeg når derhen sidder den rent på Stripperen. Det gentager sig ydeligere 3 gange, jeg er nu oppe på fem flotte ørreder omkring de 50cm, alle har Torben først haft kontakt med. Så er det ikke sjovt mere og han skifter over til Stripperen.


Fiskeriet var overstået på den tur. Men den smukke Aprilsdag for snart længe siden afgik den mægtige Stive ved døden!! Næsten ( : Her D1/1-21 er der en ny Den Stive ( :

Fredninger

 

For mig at se er fredninger det ultimative våben, når der er optræk til uenigheder fiskere imellem!! Derfor mener jeg da også, det skal bruges med stor omtanke. I dag har jeg indtryk af det bliver brugt som fanden læser biblen. Er der optræk til den mindste uenighed, freder man bare løs. På den måde virker mange fredninger på mig, som monumenter på vores mangel på opfindsomhed og komunikation. Det er rigtigt nemt at skabe en superplads med masser af fisk, hvis man slår pointen ihjeld, og forbyder fiskeri. Det svære må være at fiske, samtidig med der er masser af fisk. Tænker vi os om kan det uden tvivl også lade sig gøre. En god ting vil være at se uden for landets grænser. Der er helt sikkert flere lande der har haft samme problemer som os, og som har løst dem, bedre. Især nogle af reglerne fra USA har virket rigtigt godt. Dem vender jeg tilbage til. Men måske kan vi også selv finde på nye veje!!


Det at åerne er fredet i gydetiden så ørrederne kan gyde i fred og ro, er uden tvivl det rigtige at gøre. Men hvad er gydetiden. Det er der åbenbart nogen uenighed om. Den officelle fra d 15/11 er nok den de fleste klubber holder sig til. Men efter min erfaring begynder de at gyde, allerede først i november. Så jeg mener det burde være fra den 1/11 de skulle fredes. Anderledes forholder det sig i den anden ende, Faktisk har jeg aldrig set ørreder gyde i januar. Så at frede flere af åerne helt hen til d 1/3 er for mig at se helt uden begrundelse i virkeligheden!! Skulle en enkelt ørred endelig forvilde sig til at gyde senere end sidst i december, ville det sikkert være oven i en allerede lavet gydebanke fyldt med æg. Den officelle start dag er d 15/1, og det mener jeg da også må være den rigtige. Når flere klubber har indført d 1/3 er det nok mere for, at sparre nedfaldsfiskene!! Men her burde der være andre måder at gøre det på.. Feks kunne der med fiskekortet medføre en tabel. Den kunne angive en vægt på, hvad en IKKE renset fisk skulle veje, i forhold til sin længde, for at den måtte hjemtages. Men igen er det nemmeste bare at frede løs.


At frede åudløb, virker umiddelbart meget fornuftigt. Men kun fordi det er en gestus over for fiskene, hvor de kan få fred og ro. Ligesom det er et fristed der hele tiden kan rekrutere nye fisk der er nemmere at fange. De senere års udviede fredninger af åudløb tar desværre ikke udganspunkt i disse faktore. Men er igen et beton monumenter, for før omtalte mangel på komunikation og fantasi. Her har garn og stang fiskere ikke kunne blive enige. Så istedet for at vælge den rigtige, men svære vej. Med regler der gør at der kan fiskes, samtidig med man bevare en god bestand. Har man valgt den lette løsning og fredet store dele af fjordene. Enten helt, eller i lange perioder. Dog med en væsentligt tilgodeseelse af garnfiskerne. I samme fredningstid har de i flere af de "fredede" zooner ret til at sætte skruppegarn!! Sportsfiskernes forhandlere har åbenbart ment, at ørrederne kan se det ikke er et ørredgarn!! Men ved man ikke har fundet en fornuftig ordning, har vi mistet enorme rekreative områder. Områder vi kunne have haft stor glæde af, især set i sammenhæng med, at de store åudløb, ofte har deres udløb i nærheden af storbyer. Et fiskeri her ville ikke mindst have tilgodeset juniorene på deres cykler, som ville have en topplads tæt på byen.


Men dette med at ørrederne er lettere at fange, når de har har fået fred og ro, kunne man også bruge konstruktivt.


Tar man feks et fjordområde, kunne man dele det ind i 3 sektioner. En indre som kunne bestå af de første 1000m fra å udløbet, som blev permanet fredet!! Det næste områder, bestående af de næste måske 2000m, kunne man så kun holde åbent for fiskeri i weekenden!! Den resterende del af fjorden kunne man så have frit fiskeri. Samme fremgangsmåde kunne man bruge i åerne. Pointen er bare at området får fred for at FREMME fiskeriet, og ikke som det er nu, for at FORHINDRE fiskeriet!! Tanken om at der hver weekend var premiere på et uberørt vand, ville efter min mening være kanon. For hvem har sagt at vi ikke må tænke i nye retninger, for at få det bedste ud af vores fiskeri!!



Garnfiskeri 

Lige så længe jeg kan huske har der været en konflikt mellem DEM og OS.. Men helt ærligt er jeg ikke så skråsikker på, hvor mange ørreder der reelt bliver taget i garn!! Denne usikkerhed stammer nok fra alt det man høre!! Der er mange myter om garnfiskeriets effektivitet. Hvilket nok i bund og grund skyldes, at det er ekstremt kompliceret. Der er uden tvivl dem der fanger alt for mange. Men der er sikkert også dem, der kun en sjældent gang får en ørred. Jeg kender selv mange flinke garnfiskere der nyder deres fiskeform, og jeg er ikke i tvivl om, at vi må kunne enes om nogle fornuftige regler. Der vi har den største konflik, er altid i fjordområderne, hvor koncentration af fisk er stor. Både dem på gydetræk. men ikke mindst alle de fisk der kommer ind i fjorden for at overvintre. Hvad om vi lavede nogle specielle regler med hensyn til vores fjorde!! På et tidspunkt foreslog skrappe "notorius" Henrik Leth, i bladet Sportsfiskeren, at garnfiskerne skulle fiske under samme betingelser som os. De skulle på den måde blive ved deres garn, ligesom vi bliver ved vores stang. Det lød faktisk meget fornuftigt. Hvis en garnfisker ikke bliver ved sit garn, har han jo ikke nogen mulighed for at sortere fiskene. De skal jo omgående gøres fri, for ikke at kæmpe sig selv ihjeld. Går der en sort fisk i garnet i fredningstiden, skal den genudsættes i levende live, Det står der i loven. Det kan kun overholdes hvis man bliver ved garnet. På den måde fisker stort set alle vinter garnfiskere ulovligt!!


Så kommer loven om mindstemålet.. Bliver det automatisk overholdt med maske størrelsen!! En kraftig ørred skal stadig være mindst 40cm... Og hvad med nedfaldsfiskene!! Hvad gør en garnfisker når der sidder nogle lange døde kakkelovnsrør i garnet!! Spiser dem!!


Faktisk så tror jeg også Leth havde haft et mere lydhørt puplikum, hvis han ikke havde startet med en happening, der bestod af at brænde garn af. Man skal nok ikke starte en samtale med at sparke den anden over skinnebenet, ligegyldigt hvad.


Med hensyn til hvor meget garn der må sættes i fjordområder, kunne man igen sammenholde det med stangfiskeriet. En stangfisker fisker effetivt med kast på ca 50m. altså må garnfiskeren sætte 50m garn. Tilgængæld kommer vi så ikke uden om at de ligesom stangfiskeren må fiske helt ind til land. Det er vel også ok når de hele tiden bliver ved deres garn, noget med max 10m væk fra det. En fornuftig regel var måske at indføre, at der kun måtte sættes garn vinkelret på kysten. På den måde spærrede man ikke ikke for andre fiskere, ved at sætte det på langs af kysten


På åben kyst kunne man så bibeholde de regler der er i forvejen. Der skal vel også være mulighed for at et garn står natten over. Ihvertfald desiderede skruppegarn.


I USA som vi ellers gerne vil samenligne os med, har de et helt andet "praktisk" syn på garnfiskeri. Her har de sat tørre tal på effekten af garnfangne, kontra stangfangne fisk. De tørre tal viser, at en stangfanget fisk udgør en værdi der er noget nær 50 gange større end en garnfanget fisk. På den baggrund har de flere steder indført at der kun må sættes et meget begrænset antal garn. Kun et døgn i ugen, og kun hverdage!! De kunne "selvfølgelig" ikke som os tosser, finde på at ofre den gode indtjening der er på lystfiskere/turister, mod det stort set ingenting, der kommer ud af garnfiskeriet!! Nu har vi trods alt en lidt anden mentalitet, men jeg syntes alligevel vi burde se lidt på de regler de har indført.. og som de har stor succes med.


Udsætninger

 

Kan huske tilbage i starten af 70`erne, hvor man for alvor begyndte at snakke om, hvor forfærdeligt vi havde mishandlet naturen.. Mange åer og søer, lå livløse hen efter år med masiv spildevand.. (I dag er den endnu værre, bare umidelbart mere usynlig!!) Ligesom flere af vores åer, var blevet udrettet til snorlige, livløse afvandingskanaler, fyldt med dæmninger , der stoppede vandrefiskene.. Så nu skulle der for alvor gøres noget, for at genoprette det ødelagte!! Man lavede forskellige miljøplaner, der ved hjælp af divs rensningsanlæg, og natur genopretning skulle sørge for et rent vand, og for vandrefiskene, fri gennemgang overalt.

 

I den mellemliggende tid, det ville tage, at skabe denne genopretning, ville man så kompensere for det tabte, ved hjælp af udsætninger.. Kan huske et sted som Å strand, på vestfyn. Alle Fynske kystfiskere valfartede til dette sted, som med tiden blev næsten legendarisk som et af de bedste steder på Fyn!! Når man tager de nøgterne briller på, skyldes denne drøm af en fiskeplads. At det var her, man som et af de første steder i Danmark, startede procedyren om at kompencere for forurening, med udsætninger af fisk.. I dette tilfælde var det den lokale å som var helt slået ihjeld af manglene rensning af spildevand!! Man talte dog samtidig med "længsel i blikket" om hvor godt det ville blive når åens egne ørreder kunne reproducere sig selv!!Samme historie har stort set gentaget sig overalt hvor jeg har fisket!! Selvfølgelig ikke mindst Odense fjord, som nok fik de største kompensation udsætninger i Danmark nogensinde!!

 

For et lille årti siden mente man så endelig, man var færdig med den helt store natur og å genopretning.. Åene var næsten rene!! Ihvertfald de øvre partier!! Divs dæmningerne var væk!! og de lige kanaler var omdannet til de naturlige å slyngninger.. Så endelig, efter alle de "spildte" år, kunne vandrefiskene endelig komme op og reproducere sig selv!! Rent natur, og helt perfekt!! Ja man turde næsten ikke tænke på hvor mange ørreder det ville blive til, når det kunstige kunne være så godt!!

 

Her kommer så pointen med hele denne forhistorie.. Fiskeriet har aldrig været så dårligt, som det er nu!! Typisk for verdens gang, viser den skræmmende virkelighed, at det kunstige!! I mange tilfælde, er meget bedre end det naturlige!!

 

For at bekræfte denne påstand, kan jeg fortælle at jeg for over 20 år siden talte med to af hinanden, uafhængie ældre mænd, ved Odense å .. Jeg rendte indimellem på dem når jeg fiskede, og de kom hen og fik en sludder.. Begge var over de 75 og magtede ikke at fiske mere. Men fandt det stadigt spændene, at følge lidt med i mit fiskeri.. De fortalte at de som børn badede i åen, som var total sprit klar og uden nogen videre forurening.. Med hensyn til fisk, var der fyldt med dem. Ikke mindst dem der blev kaldt Ejbygedder, lig med rimter, som kom i vældige stimer.. Gedder og karper var der også masser af.. Da jeg så kommer med 10000kr spørgsmålet,, hvad med ørreder!!! Så begge lidt forunderlige ud.. Nej dem var der nok ikke mange af!! Den ene af de ældre mente, han engang havde set en enkelt, men var ikke helt sikker!! Det var ligesom noget der hørte den "nye" tid til!!! Når man prøver at tælle lidt tilbage.. De var ca 75 år for 20 år siden, og fiskede der som børn i 10 års alderen!! det vil sige de fiskede der omkring 1927.. Der kan ikke have været sket de helt store natur ødelæggelser!! Denne historie passer meget godt overens, med flere af de små åer jeg fiskede i som knægt.. Som jeg omtaler under geddefiskeri, var flere af disse uberørte åer, slet ikke ørred, men gedde åer!! Det er ret skræmmende, men jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at lod man en å som Odense å blive helt naturlig igen.. Ville ørredene ret hurtigt forsvinde til det ingenting(det næsten er i dag), og fredfisk, gedder ville igen overtage åen, som da de to gamle herre var børn!!!

 

Når man så samtidig lader garnfiskere, få så frie muligheder som de har, for at kunne spærre store områder af den lavandede inderfjord af. Må det under alle omstændigheder, være et håbløst projekt, at få opbygget den "naturlige" bestand, der trods alt må være!!

 

Der vi tager fejl, er den gamle tese om fordums tid.. Hvem har ikke hørt historierne om kalene på gårdene langs Gudenåen, som "kun" blev lovet laks to gange om ugen, når de skulle ansættes!! Ingen tvivl om at der på det tidspunkt virkeligt fantes åer fyldt med ørred og laks,, men det har altså ikke været overalt!! Her kunne det rent faktisk være spændene at finde forklaringen på, hvorfor kun nogle åer er reelle ørredåer. Andre reelle lakse åer, og andre igen reelle rimte/gedde åer(lige den sidste har jeg måske givet et bud på, i afsnittet om gedden) Syntes et godt eks. er hvorfor der ikke er en naturlig bestand af laks i Karup å!! Den burde da være perfekt til dem!!

 

Men hvad så, i dette frygtelige senarie!! Hvis vores gud, "det naturlige" ikke er forsølvet med fedtfinne, men istedet en flok smågrumsede rimter!! I min verden er der ikke andet for at se virkeligheden i øjnene.. Vi er jo vilde med ørreden og laksen. Så de steder den måske ikke helt passer ind som vi kunne håbe på, gør det vel ikke så meget at vi kompensere lidt med nogle ekstra udsætninger!! Så længe det drejer sig om udsætninger af smolt, der kommer fra ørreder der er elektrofisket i området, gør det vel heller ikke så meget!!

 

Lige når det drejer sig om udsætning af smolt, må en vigtig detalje også være, at sætte fisk ud efter virkning, istedet for det naturlige!! Med det mener jeg, at det kan godt være det er nemmere at sætte 1års fisk ud frem for 2,5års fisk.. Men faktum er at der vil gå så mange flere 1års fisk til for at få en over målet, at det vil være næsten det glade vanvid, ikke at sætte større fisk ud.. Man skal jo nok ikke glemme, at der i naturen kun kommer ca to voksne fisk ud af det samlede antal æg, to gydefisk lægger!! Så det er bare med at passe godt på dem, til de når en str lige omkring mindste målet!! Kan huske da man havde de masive udsætninger af fisk i Odense fjord.. Jeg har før stået og set på, der en foråsdag blev udsat 30.000, 2.5års fisk/35cm.. Det er jo klart at det gav drømme fiskeri allerede samme efterår, da de så var oppe over de 45cm.. Tyskere, Hollændere osv valdfartede herop til vores fantastiske havørredfiskeri.. Butikker og turistindustri blomstrede, og os lokale var selvfølgelig mere en godt tilfredse.. Men det er ikke naturlig!! Så hellere lukke alt ned, og leve af en industri og et landbrug, som snart ikke findes mere i Danmark!! Hmm lige når vi kommer ind på disse erhverv.. Hvor naturligt er det i grunden, at sprøjte jorden til med pestisider, for at udpine den for afgrøder der aldrig ville være kommet naturligt!! Ligesom i industrien,, hvor naturligt er en samlebåndsproduktion af feks plastbære!!

 

For mig og se, burde vi erkende, at den ældgamle natur vender aldrig tilbage.. Vi har nogle ønsker i, og med naturen, som vi gerne vil opnå.. Et af dem er at få et rigtigt godt ørred og laksefiskeri.. Et andet af er, at få noget at leve af.. Min påstand er at vi med udsætninger, af lokale ørreder som 2.5års fisk overalt i de lokale åløbs mundinger.. Eller bare store dræn, vil kunne skabe et hav af nye arbejdspladser, indenfor alle de facetter af virksomheder, der har rellation, til turisme.. Det ville i den sammenhæng være en mini invistering, i forhold til det udbytte vi ville få igen.. Og når det drejer sig om at være naturligt.. Langt mere ordentligt, end den måde man i det øvrige landbrug bruger naturen på.. Så hvad venter vi på!!!

 

Opdateret D27/12-21 Udsætninger igen igen!!


 Nu efter mange års kig i bakspejlet, har i her min opdaterede mening om udsætninger!! Fra naturens side er de udtrækkende smolt mellem 1,5-2,5års fisk. De vil derved ligge mellem 20-35cm. Så hvilken str vil så være klogest at vælge i det spænd? 1,5 års fisken vil klart være den der vil volde mindst problemer. Efter kun godt et år er dødeligheden ikke stor, de fylder ikke meget og spiser ikke meget, så hvad kan problemet være med den str? Følger vi deres vækst, vil de vinteren efter udsætningen være mellem 30-35cm. Det kolde saltvand får dem ind til kysten og ind i divs ferskere områder af kysten.. Dvs her hvor vi møder dem første gang efter udsætningen, er de stort set alle undermålere. Ja hvem af den "gl garde" har ikke prøvet at stå en vinterdag med den ene blankfisk lige under målet efter den anden!! De skal altså en tur mere til havs, før de er over målet.. Men hvad er problemet med det? Ja som jeg ser det er der et altoverskyggende problem... Hvem siger at de vil blive i området i så lang tid? Igenem de sidste 30-40år har vi gået på samme limpind!! Vi møder en ordentlig stak grøndlændere lige under målet om vinteren/De fleste stammende fra forårsudsætningen af 1,5års fisk.. Og så siger vi alle i kor, men til næste år bliver det godt, når de får et år til!! Men igen og igen oplever vi samme senarie, når vinteren kommer er det igen kun de små der står for de 90% og de sidste små 10% dem der har været 2år ude..  Jamen hvor bliver de så af året efter? Ja her kommer så den mulige pointe,- hvem siger de kommer tilbage året efter igen? De er jo ikke opvokset i et af de lokale vandløb, men udsat i åen på det tidspunkt de kan smoltifisere og trække til havs. På den måde har de jo ingen tilhørselsforhold, så hvofor skulle de vende tilbage igen? Måske har vi de sidste 30år fodret divs Østersø lande med fisk? At noget kunne tyde på en sådan sammenhæng, er det faktum at der ikke mindst under isvintre er en kæmpe forsvinding af fisk..  Ingen tvivl om at iskoldt saltvand er noget der virkeligt kan få havørrederne væk. Problemet er bare at trækker de så ned i den ferskere østersø, hvor der måske ligefrem er bedre for dem at være. Hvorfor så i alverden komme tilbage igen, når de ikke har nogen tilhøresesforhold? Satte vi derimod 2,5års smolt ud, hvilket stadig ligger indenfor det naturlige tidspunkt de vil trække til havs. Så ville vi møde dem første gang hvor kulden for dem indtil land/ferskere område af kysten, hvor de ville være 45-50cm.. Det ville være tæt på det optimale, og skulle den største del så stadig være væk året efter igen, har vi da ihvertfald fået en god stor del ud af vores udsætninger.  Når det gælder de "ægte" vilde ørreder(som nok i stor stil er efterkommere fra Jyske dambrug) men som har tilpasset sig de lokale forhold.. så vil jeg mene de burde total fredes. det fiskepres vi udsætter dem for, kan den skrøbelige lille bestand slet ikke klare. Det kunne gøres rigtigt smart ved at fedt finne klippe alle de udsatte. Så skal en fisk med hjem, er det kun dem med manglende fedtfinne.. Jamen så kan man da bare klippe fedtfinnen af på en vild fisk.. Nej det kan man faktisk ikke, kødet vil lyse helt hvid og rødt af blod, så det kan man ikke rigtigt snyde med, hvis en medfisker kommer forbi.. Under alle omstændigheder vil en sådan regel redde rigtigt mange vilde fisk. Det helt optimale var jo at vilde ørreder kunne dække vores behov for fisk. Men med det abnorme antal mennesker vi efterhånden er må vi tænke os grundigt om, og her vil jeg mene det tætteste vi kommer vilde ørreder der trives så naturligt som mulgt, at vi kan fange dem, men er så nød til at sætte dem ud igen. En smolt udsat fisk der har været bare et lille år til havs, har da også både fået flot hale, rødt kød, og kan ofte kun kendes på lidt skæve brystfinner. Så tror de fleste ville være tilfreds med at det er kun dem uden fedtfinne der hjemtages til køkenet  ( : 

Har du nogle kommentare/ideer til det beskrevne!! Så vil jeg meget gerne høre fra dig..  

Med venlig hilsen Kent Andersen